Fællestrækket for de nye elektroniske bands er en lyst til at eksperimentere, langt hen af vejen med en stor gør-det-selv tilgang til musikken. Det er tydeligt, at elektronisk musik er trendy, mangefacetteret, og at der er ægte interesse omkring den i øjeblikket. Du kan lytte til de nye navne på scenen og til de bands, der blev skelsættende for EBM på denne åbne Spotify liste.

Men hvad er EBM egentligt for en størrelse, og hvad er baggrunden for genopblomstringen af en genre, der har simret på undergrundsscenen siden 80´erne, uden den store mainstream opmærksomhed?

Absolute Body Control

Electronic Body Music blev først brugt af Ralf Hütter fra Kraftwerk helt tilbage i 1978, da han i et interview om albummet Die Mensch Maschine (The Man-Machine) brugte betegnelsen til at beskrive albummets meget fysiske og kropslige lyd. EBM-bevægelsen bankede først for alvor igennem i begyndelsen af 80'erne, hvor bands som Deutsch Amerikanische Freundschaft (DAF) og Nitzer Ebb med deres første udgivelser og punkede, provokerende liveshows blev stildefinerende for genren. Musikken fik en bredere anerkendelse i løbet af årtiet, overvejende i Belgien og i Tyskland, hvor bands som The Klinik, A Split-Second, og Front 242 øgede populariteten af EBM globalt. Fra Danmark brød Leætherstrip internationalt igennem.

EBM udviklede sig som en dansegulv-orienteret afstikker af den tidlige Industrial. På et grundlæggende niveau var det, og er det stadig, industriel musik, men skabt til dansegulvet. Navnet Electronic Body Music beskriver genren præcist – for EBM er et næsten fysisk angreb af pulserende basrundgange, massive beats, synthdrevne melodier og vokal, der ofte befinder sig et sted i krydsfeltet mellem messen, råb og sang. Alt sammen blandet med elementer af Punk, Industrial, Synthpop og mere i en smeltedigel af dystopisk, hårdtpumpet musik, der er designet til at få dig til at svede på dansegulvet.

Join in the Chant

EBM i sin rene, klassiske form lever sit eget liv, primært i Tyskland, hvor de findes en blomstrende Old School EBM scene.

Den ses særligt på de tyske alternative musikfestivaller, som den store Wave Gotik Treffen, hvor mere end 150 bands inden for en bred vifte af alternative musikgenrer, og over 20.000 gæster årligt valfarter til Leipzig i Pinsen, og den mindre EBM-festival Familientreffen, der fejrer sin 16.udgave til sommer.

Genrens Gudfædre er stadigvæk aktive og leverer sveddryppende, energiske koncerter. Front 242 og Dive (tidl. The Klinik) har spillet i København de senere år, og i 2020 gæster både Nitzer Ebb og DAF byen.

Tilbage til rødderne: Når Body møder Techno

I løbet af 2010´erne er der sket en kæmpe genopblussen af den hårdere elektroniske dansemusik, der legesygt blander EBM baslinjer, post punk, analoge synths, og techno beats. Nye kunstnere fornyer genren, uden at forfalde til ren nostalgi. I stedet finder de en måde at mikse mange forskellige genregreb til noget frisk og nyt, og forsætter med at bevæge sig fremad i stedet for at se tilbage.

Det Berlinbaserede pladeselskab Fleish udgiver noget af den mest on-point, nutidige elektroniske musik. Nogle af deres plader er ren EBM – som Kontravoid. Andre er mere techno med en klubvenlig stil, men trækker på EBM-elementer. Mannequin Records har specialiseret sig i at genoptrykke glemte EBM plader, og er på den måde med til at give genren nyt liv.

Alessandro Adriani fra Mannequin Records peger i et interview på at skriftet til en mere aggressiv lyd i et større perspektiv er forbundet med det nuværende politiske klima: ”Det er en mindre afslappet tid end de tidlige 00'ere, da vi alle var mere optimistiske med hensyn til fremtiden. Nu har vi mange negative input omkring os, og det afspejler sig i musikken. Det er forløsende at svede og være til stede her og nu i et rum fuld af kroppe, der alle bevæger sig med energi.”

Zoe Zanias, der udover at være er den ene halvdel af Linea Aspera, også er en del af Fleisch fortæller i et interview om udviklingen i Berlin: ”Fleisch var oprindeligt et kollektiv, dannet af syv sortklædte expat-musikere og designere, som tilfældigvis flyttede til Berlin på cirka samme tid, og som boede tæt på hinanden. I 2014 begyndte vi at holde gratis fester i Urban Spree-kælderen, ca. 20 kvadratmeter rå beton, som vi ville fylde med røg og EBM. Efter et par år opdagede vi, at der var udviklet en særlig lyd blandt vores udvidede familie af DJs og producere, en lyd der ikke så ud til at have et afsætningsmarked andre steder, så vi tog sagerne i vores egne hænder og begyndte at udgive det selv. Electronic Body Music er vores base og sandsynligvis den bedste samlede beskrivelse for alt det, vi står for, men vores kunstnere kommer fra forskellige retninger, det være sig Techno, Acid eller Cold Wave. Det handler virkelig om følelsen, mere end genren.”

Kontravoid, Buzz Kull og Linea Aspera

I foråret 2020 får Spillestedet Stengade besøg af artister, der på hver deres måde er del af den nye bølge af elektroniske musikere, der har været med til at give klubscenen nyt liv. Kontravoid, Buzz Kull og Linea Aspera er del af den Berlinske klubscene, og skubber til genregrænserne for EBM, Techno, Minimal Wave og Synth.

Kontravoid alias canadiske Cameron Findlay er musiker, komponist og producer, nu med base i Berlin. Han har desuden spillet trommer for både Crystal Castles og Tr/st. Findley har netop udgivet Too Deep, det andet Kontravoid album på Fleisch. Pladen er en knivskap koncentration af den karakteristiske, næsten filmiske lyd, der kendetegner og definerer Kontravoid. Forvrænget percussion og kølige synths fører publikum gennem temaer som isolation og besættelse, et ensomt roadtrip langt ind i psykens mørkere dele. Findlays foruroligende lydlandskaber er spændende og varierede, men altid ledsaget af den ildevarslende, growlende vokal fra en mystisk, maskeret mand.

Bag Buzz Kull står australske Marc Dwyer, hvis produktion bedst beskrives som en storladen cinematisk blanding af Industrial, Dark Wave, Minimal Synth og Post Punk. Buzz Kull mestrer som ingen anden at skabe klub bangers, der elegant kombinerer noget grovy og retro med iskolde synthesizere og tung, dansevenlig persussion. Kun 18 måneder efter udgivelsen af debutalbummet Chroma i 2017 er Buzz Kull tilbage med sit andet album New Kind Of Cross. Albummet er i høj grad baseret på den hurtige forandring og nervøse spænding, der er på spil i Dwyers eget liv, ved at tilbringe en god del af hvert år i en ny by hver aften.

Linea Aspera er britiske Ryan Ambridge på synths & programmering og australske Zoe Zanias (alias Alison Lewis) stærke vokal. Duoen blev dannet tilbage i 2011 i London, bygget på en fælles lidenskab for Cold Wave, Minimal Synth og Electronic Body Music og en samling vintage analoge synths. Linea Asperas lyd trækker på påvirkninger fra tidlig EBM, klassisk synth-pop og i nogle tilfælde Industrial og noise.

Kontravoid + Buzz Kull spiller på Spillestedet Stengade d. 14.marts.
Links: Facebook event og billetter til koncerten

Linea Aspera + support fra danske Mouth Wound spiller d. 16. maj
Links: Facebook event og billetter til koncerten.