Ledig stilling: Frivillig-koordinator til Spillestedet Stengade

Spillestedet Stengade søger en frivilligkoordinator, der vil være med til at skabe rammerne omkring et dynamisk spillested i hjertet af Nørrebro, som primært er drevet af frivillige ildsjæle.

Stengade søger pr. enten 1. november eller 1. december 2019 en medarbejder der, i tæt samarbejde med den daglige ledelse, skal bidrage til at sikre drift og udvikling af én af landets vigtigste scener for ny musik.

Spillestedet er bygget op omkring fællesskaber, kærlighed til musik og berigende publikumsoplevelser. Alt sammen med frivillighed som den kraftigste motor i maskinrummet.  

Hvad er vi på udkig efter?
Du har:
·      praktisk erfaring med koordination af frivillige i et travlt arbejdsmiljø. Teoretisk erfaring på området er en fordel, men ikke et krav.

·      kærlighed til musik og en brændende motivation for at gøre en forskel.

·      erfaring med at arbejde struktureret og selvstændigt.

·      mod på at løfte diverse administrative ad-hoc opgaver på kontoret.

Hvis du har erfaring med kommunikation, PR og eventuelt grafisk arbejde, og kan se dig selv facilitere vores frivillige booking- og PR-gruppe med deres arbejde, er det en fordel.

Praktiske oplysninger
Stillingen som medarbejder på Stengade har et omfang af 20 timer ugentligt, og har som udgangspunkt almindelige kontortider, dog kan aftenarbejde forekomme.
Vi skal høre fra dig senest mandag d. 30. september 2019 kl. 12.00, hvis du vil i betragtning til jobbet. Send mail med ansøgning inklusive CV, relevante eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger til bestyrelse@stengade.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Stengades spillestedsleder, Jim Q. Holm, på jim@stengade.dk eller tlf. 3535 5069.

Samtalerne forventes at blive gennemført medio oktober 2019.