Marc Facchini - Fakiren fra Bakkebølle
Marc Facchini er en ener på den danske musikscene. I starten af 2010’erne var den dansk/italienske sangskriver frontmand i det KarriereKanon-vindende rockband Mescalin Baby, og senere i det genrebrydende artpop-projekt Mother Lewinsky. Siden 2015 har han turneret land og rige rundt, med sit dansksprogede soloprojekt, hvor Facchini’s psykedeliske neo-folk har fortryllet publikum på alt fra store festivalscener til tætpakkede dagligstuer.
“For det er her, i hans kød, i hans inkarnation af nedgriflede sange, som en strålende performer med rødder i fortiden og topskud i nutiden, at det hele giver mening. Et menneske ytrer sig og mener hvert et fucking ord. Så er det, at det er tid til at spidse ører”
- Ralf Christensen, Dagbladet Information, Anmeldelse af Mørk Mandala (2016)
Bosat i København, opvokset på en teaterskole i Bakkebølle (hvor kragerne vender), og med en slægt bestående af alt fra håndværkere og læger til skuespillere og svindlere, bruger Facchini sin baggrund og sine omgivelser, til at skrive sange der kræver fordybelse. Sange om krop, finanser, forvandling, filosofi, religion, seksualtiet, spiritualitet og død. Sange skrevet ud fra forfatteren og forbilledet Hunter S. Thompson’s tese om, at man nogle gange er nødt til at fortælle en løgn for at komme tættest muligt på sandheden.
“I en afbalanceret vekselvirkning mellem bragende agitation og intim minimalisme viser Marc Facchini med sin tredje plade, at han er en sangskriver af høj karat. Sjældent har dansksproget folk lydt så nærværende og nødvendigt.”
- Lousie Rosengreen, Dagbladet Information, Anmeldelse af Himmelmekanik (2018)
Selvom Marc Facchini endnu ikke har slået igennem til et bredt publikum, så har han alligevel et støt voksende og særdeles trofast følge, blandt andet på grund af hans helstøbte albumudgivelser og medrivende koncertoplevelser. Hans sange er blevet spillet på radio i Danmark, men også i USA og Italien, og han blev DMA-nomineret både i 2015 og 2020. I 2022 er Facchini aktuel med et nyt album, ‘Breve Fra Babylon’, indspillet sammen med nogle af landets mest anerkendte musikere. Et album, der igen bringer Facchini ud på de danske landeveje, med traditionen i den ene hånd, og innovationen i den anden.
“Der er noget særegent nordisk over tonen på Ind i Evigheden, og det selvom albummets 11 sange ofte lyder som en togrejse gennem et forenet Europa med et folk-ensemble som selskab. Tonen er lige så lys som en midsommernat.”
- Esben Suurballe Christensen, GAFFA, Anmeldelse af Ind i Evigheden (2020)
https://www.facebook.com/marcfacchinissange/events
https://open.spotify.com/artist/685za0WZG3iiWHhn9M4lGB...
+ Support: Stephanie Meincke:
Stephanie Meincke laver musik til over-tænkeren. Det er popmusik med en folk-rygsøjle, der har til formål at trække indre larm ud i en form, der er nemmere at forholde sig til. En form der på den ene side rummer mere end det talte ord, og på den anden side sikrer at den ikke fylder mere end den burde; et slags "over-tænkerens helle". I 2021 udgav Stephanie Meincke debutalbummet "Time" og har sidenhen været på turné og spillet support for kunstnere som Mina Okabe, Patrick Dorgan og Konni Kass.
https://www.instagram.com/stephaniemeincke/
https://open.spotify.com/artist/5FqFBDlBDfwVU1cEr9lagi...
https://www.facebook.com/Stephaniemeinckemusic
------------------------------------
Entry: 130 kr (excl. ticket fee) in pre-sale / 145 kr at the door.