Efter to udsolgte koncerter i foråret vender legendariske MC Einar tilbage til Spillestedet Stengade med en J-dag Jule Special d. 03 november 2023.
MC Einar fik sit store gennembrud som frontfigur i gruppen af samme navn i 1988, hvor de udgav debutalbummet "Den Nye Stil". Det var det første danske rapalbum og bød på hits som "En af den slags dage", titelnummeret og "Provokerer, onanerer". I julen samme år udsendte de julesangen "Jul, det' cool", som er blevet en klassiker inden for danske julesange.
Ifølge sangskriverorgani-sationen Koda var sangen i perioden 2008-2012 den mest spillede julesang i radioen.
I 1989 efter fulgte albummet "Ahr Dér", hvorfra blandt andet titelnummeret blev et hit, men allerede i 1990 gik gruppen i opløsning grundet interne uenigheder. Einar Enemark prøvede på egen hånd, men da han ikke var den store tekstforfatter – den opgave tog DJ Peyk sig af i bandet, og han dannede senere Østkyst Hustlers – skete der ikke noget. Enemark kom desuden ud i misbrugs- problemer, som gjorde, at han var underdrejet i årevis.
Einar Enemark vendte dog tilbage til musikscenen i begyndelsen af 00'erne og optrådte blandt andet med forskellige udgaver af det gendannede MC Einar. I 2011 udgav han selvbiografien "Manden, der var MC Einar", skrevet i samarbejde med musikjournalist Anders Houmøller Thomsen.
I 10'erne har Einar Enemark optrådt med det jazzinspirerede band KunTakt, som han også har udgivet to album med, senest "Åben dine læber". Et album, som GAFFAs anmelder Ivan Rod tildelte fem stjerner og blandt andet følgende ord: "MC Einar & KunTakt har med deres seneste album, Åben Dine Læber, lavet noget af det bedste,
jeg har hørt, siden Halfdan E og Dan Turèll i 1993 udgav deres epokegørende album Pas På Pengene. Den klædeligt modne rapper Einar Enemark, og den uhøjtidelige trio KunTakt (Anders Bast, Jens Kristian Andersen og Thomas Præstegård) har – på baggrund af tekster af de to nu afdøde forfattere, Rune T. Kidde og Mark Hebsgaard – skabt et forrygende godt rap-jazz-spoken-poetry- album, som næsten i enhver forstand er som i forlængelse af Halfdan E's og Dan Turèlls nu 23 år gamle perle.
Og så er vi fremme i 2023, hvor det første danske rap-album ”Den Nye Stil” i juni kan fejre 35 års jubilæum – albummet blev efterfulgt i 1989 af albummet med lande-plagen ”Ahr Der” – MC Einar er i den grad sammen med de gamle musikere DJ Jan og Jesper Vildmand klar på at turnere i 2023 med masser af hits og stemningen fra dengang.
https://open.spotify.com/artist/6nQ6GgIEtRhG0jK4SvzO74?si=GCgyAFowRsiYVKgX9ybd6g
+ Support: Emilio Hestepis
Emilio er født og opvokset i Århus og har en magistergrad i litteraturhistorie. Kort sagt: alle de overflødige papirer er på plads. Han er kendt for absurde numre om hverdagens små udfordringer, og så er han med det litterære mixtape “Bygget kun 4 læsehest” blevet enhver bibliotekars våde drøm. I 2023 har han i samarbejde med produceren Mat Passion udgivet bangeren Fredag! (tror jeg blir derhjemme) som handler om at blive derhjemme på en fredag.
https://www.facebook.com/emiliohestepis
https://open.spotify.com/artist/4mKBPLfAQZkchNcOEJt9zy?si=clBK9i7rS2CsQqf-X2MnQQ
+ Afterparty: Nyboe
Nyboe er en dansk hiphop DJ, der har spillet landet rundt i de sidste godt 20 år, heriblandt til mange koncerter gennem årene her på Stengade. Han specialiserer sig bl.a. i 90’er hiphop og dansk rap, så der er lagt godt op til en dope efterfest når han går bag pladespillerne efter MC Einar på overetagen!
Udover at DJ’e er Nyboe også pladeansvarlig hos den danske hiphop- og graffitibutik Run For Cover og har også været med til at udgive langt over 100 danske hiphop-udgivelser. Og så er han dobbelt vinder af Reloops internationale Mixtape Monday konkurrence med sine livemixes fra hiphop-jams, hvor man ofte ser ham udfolde sig.
----------------------------------------------------------------------
Entry: 205 kr in pre-sale / 220 kr at the door!
Pre-Sale: https://bit.ly/3P90bJL