Spillestedet Stengade søger ny Venue Manager

Spillestedet Stengade søger en Venue Manager med flair for drift, administration og økonomistyring. Dertil et talent for udvikling og implementering af nye systemer og praksis, der kan løfte den daglige drift af spillestedet. 

Arbejdsbeskrivelse

Som Venue Manager på Stengade, er du den der holder trådene sammen på vores spillested og kontor. Du har en struktureret tilgang og kan holde overblik, og du kan se nye løsninger på eksisterende arbejdsgange og systemer. 

Som Venue Manager vil du skulle sikre, at vores administration og husets daglige drift kører på skinner. Du vil arbejde tæt sammen med husets spillestedskoordinator og hustekniker, og der er tilknyttet en ekstern bogholder, som hjælper dig med at få det hele til at køre efter bogen. Men intet er perfekt, og der skal stadig holdes overblik, så du vil skulle kunne forstå vores økonomi der er sammensat af offentligt tilskud, løbende fundraising og egne indtægter. 

Du er den der sikre at pengene passer, indberetningerne er tidsmæssige og engagementet i husets udvikling er stort. Vi leder derfor efter en struktureret og nytænkende kandidat, der har forståelse for, at kreativ udvikling og formidling af musikoplevelser forudsætter en intelligent drift og sund økonomi.

Det er en fordel som Venue Manager hvis du: 

  • Har erfaring med administration og drift fra et spillested eller frivilligdrevet forening. 

  • Har skarp sans for økonomistyring og er vant til at skabe økonomiske resultater.

  • Har administrativt tæft og er ikke bange for Excel-ark og samtaler med bogholderen 

  • Har et kendskab til diverse støtteordninger, honorarstøtteordningen, tariffer, fundraising, KODA osv.  

  • Har forståelse for frivillighed, foreningsarbejde og kan navigere i en sammensat organisation.

  • Har erfaring med optimering af bardrift (herunder online-POS) og lagerbeholdning.

  • Har mod på løfte diverse opgaver i forbindelse med driften af huset, og ikke er bange for at bidrage til ad-hoc opgaver i et levende hus med mange gæster og afviklinger.


Opgaverne for Venue Manageren vil som udgangspunkt se sådan ud: 

  • Udvikling og nytænkning af husets drift og administration.

  • Udvikling og implementering af digital-platform for projektstyring, samarbejde og vidensdeling mellem husets ansatte, bestyrelse og frivillige. 

  • Varetagelse af husets daglige drift i forhold til de årlige planlagte koncerter. Herunder løbende koordinering med husets bookinggruppe i forhold til aftaler og udbetalinger til artister m.m. 

  • Vareindkøb, lageroptælling og samarbejde med husets leverandør. 

  • Optimering af bardrift.

  • Koordinering af catering, rengøring og sikkerhed til husets koncerter. 

  • Løbende besvarelser af henvendelser i forhold til husets koncertaktiviteter. 

  • Samarbejde med bogholder omkring løbende økonomisk drift og håndtering af bilag. 

  • Afrapportering til kommune og stat i forhold til anvendelse af tilskud.  

Løn og arbejdsvilkår

Stillingen som Venue Manager er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og forventer at du kan tiltræde senest d. 1 April. Arbejdstiden vil primært foregå i dagtimerne, men du skal forvente at deltage i to koncertafviklinger i måneden af 6-8 timer, som en del af din arbejdstid. 

Løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. 

Om Spillestedet Stengade: 

Som ansat bliver du en en arbejdsplads på et af Danmarks mest markante spillesteder med en unik historie. En organisation der er gennemsyret af drive, iværksætteri, engagement, forventninger og en platform for undergrund samt etablerede danske og udenlandske kunstnere. Organisationen er sammensat af fastansatte, husets frivillige og vores bestyrelse. Stengade afholder ca. 175 koncerter om året, hertil kommer en øvrig række af sociale og kulturelle event. 

Spillestedet Stengade er et brugerdrevet spillested midt på Nørrebro i København. Husets centrale værdier er bygget op omkring fællesskaber, demokrati, grænseløs kærlighed til musik og berigende publikums oplevelser. Stengades vision er at danne involverende fællesskaber i kulturen, og med musikken som hjerteblod, at skabe den nærværende og inkluderende publikumsoplevelse. Husets mange engagerede frivillige udgør Stengades absolutte livsnerve.

Læs mere om Spillestedet Stengade på www.stengade.dk

 

Proces

Hvis du er interesseret i stillingen, så send ansøgning, CV samt relevante bilag til kontakt@stengade.dk

Deadline: Mandag d. 21. Februar kl.12.00. 

Samtaler vil blive afholdt  d. 22, 23 og 24 Februar. 

 Spørgsmål til stillingen kan rettes til Spillestedskoordinator Simon Holmgaard på 61 28 59 28 eller bestyrelsesmedlem Christoffer Bagger på 23 74 31 31. Ring venligst på hverdage mellem kl. 11-15.