Hele Danmark står i en meget speciel situation grundet Coronavirus. Det har også betydet, at en række koncerter på Stengade flyttes til andre datoer eller aflyses.
Vi arbejder på højtryk for at få overblik over hvilke koncerter, der flyttes til nye datoer og hvilke, der aflyses. Vi forsøger så vidt muligt at flytte koncerterne, så publikum får mulighed for at opleve artisterne og for at undgå, at artisterne mister deres indtægt i en usikker tid for hele musikverden.
· Vi opfordrer dig til, at du for nu beholder din billet og afventer, at din koncert bliver enten flyttet til en ny dato eller aflyst. Din billet gælder naturligvis til den nye dato.
· Bliver koncerten aflyst, kan du vælge at donere dit billetkøb til artisten. Vi sender mere info om denne mulighed så snart vi ved om koncerten kan flyttes eller skal aflyses.
· Du kan nu få refunderet dit billetkøb ved at sende os en mail på billet@stengade.dk
Vi håber på, at du vil udvise forståelse og have lidt ekstra tålmodighed i denne ekstraordinære situation – vi arbejder så hurtigt vi kan for at få afklaring på samtlige koncerter.
På forhånd mange tak og stay safe! Håber at alle har det godt og at I passer på hinanden
kh,
Stengade