SLET DET fejrer og præsenterer deres kommende album "Sorg & Vrede" ved gratis releasekoncert.
Det danske alternative metalband, SLET DET, spiller deres første koncerter i næsten tre år ved to releasekoncerter med fri entré, en i København på Spillestedet Stengade og en i Aarhus på spillestedet VoxHall.
SLET DET har tidligere stået på samme scene som Baest, Slægt, Illdisposed og Livløs, og nu er det endelig igen tid til at indtage scenerne i Aarhus og København.
Første single fra det kommende album er ude nu, ’Mister Blod’, bandets første studieindspillede single i to år. Det kommende album ’Sorg & Vrede’ vil blive udgivet i løbet af september 2024 og er indspillet i det legendariske studie, Lundgaard Studios, som bl.a. har Kashmir’s ’The Good Life’ på cv’et.
SLET DETs tidligere album ’Krop & Sind’ fik 5 ud af 6 i GAFFA og 9 ud af 10 i Heavemetal.dk, henholdsvis Danmarks største musikmagasin og Danmarks største metalmedie.
GAFFA skrev bl.a.:
”...hen mod outroen endda med akustisk guitar og marchtrommer, inden det bliver rigtigt, rigtigt tungt igen. Her er et band, som ikke er bange for ret meget. Tilbage står kun at sige tillykke til SLET DET for et imponerende album.”
Med nye kræfter i bandet har SLET DET gennemgået en musikalsk udvikling og bevæget sig over i kategorien alternativt metal, hvor de har arbejdet endnu mere med at skabe deres eget musikalske univers som de nu er klar til at præsentere live.
Der er elementer af hardcore, sludge, post-metal og alternativ rock, som kombineret med dansk lyrik om uretfærdighed, tab, vrede og det eksistentielle, tilsammen udgør SLET DETs helt eget udtryk.
Med sig denne aften har SLET DET nogle musikalske venner som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Så hent en gratis billet og deltag i denne fælles fejring sammen med SLET DET og venner.
https://www.facebook.com/sletdetaarhus
https://www.instagram.com/sletdetaarhus
https://sletdet.bandcamp.com
+ Special Guests: Hour Of Chaos
Hour of Chaos er forholdvis nye på den danske metalscene, men bandets medlemmer har erfaring fra bands som: Panzerchrist, The Burning, Diamond Drive, Among Phantoms, Dead Anatomy og Embittered.
Bandet er aktuelle med EP'en "Death" der udkom i foråret 2024. Den består af 5 velproducerede numre fra Jacob Bredahl i Dead Rat studio, der perfekt har indkapslet den rå og hårdtslående lyd bandet søgte.
Til foråret 2025 går bandet i studiet igen for at indspille debut albummet. Du kan forvente tunge melodiske riffs i en blanding af thrash- og dødsmetal.
https://www.facebook.com/hourofchaos
+ Mea Culpa:
Mea Culpa er en blanding af melodisk dødsmetal og groove metal. Bandet prioriterer tunge riffs og hurtige rytmer, mixet med brutale growls, med religiøse og historiske temaer. Om disse historier og religiøse tekster, er sande eller ej, er op til lytteren at finde ud af.
Mea Culpa er et band med kraftfulde riffs og melodiøse toner som skaber et lydunivers som tvivler troen og selvforståelsen. De er et band med et kunstnerisk udtryk for de indre kampe mellem tro og tvivl.
Bandet blev dannet i 2020, og består nu af 4 medlemmer, der alle er voldsomt ivrige for at føre krig på scenen, både instrumentalt, men også lyrisk. Bandet har lige udgivet deres anden EP, ved navn ‘The four parts of the earth’, hvor Tue Madsen har været manden bag mixing og mastering.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100083274402220
----------------------------------------------------------------------
Entry is free, you just need to get your free ticket at Billetto.
Get Your Free Ticket here!