Back to All Events

Baseløs + Support: Dahlin


  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Baseløs er både en fest, der aldrig stopper og et sted, hvor de dybe følelser kommer frem. Det dansksprogede indiepop-band har rødder i Århus og består af Laura, Lasse, Alexander, Lasse og Matias. I en glad og legende produktion indkapsler de nuancerne af at være ung og de frustrationer der følger med. Som når et langdistance forhold man troede, var den helt store kærlighed, udvikler sig til daglige småskænderier, og man tager ‘Helt til København’ for at få det sidste ord. Eller ungdommens usikkerhed over ikke at føle sig ‘Smuk nok’ i vores tids perfekthedskultur.
Forsanger Laura Blem Vinkler’s stemme er ren og inderlig, og bakkes op af rockinspireret guitar og skarpe, catchy pop-produktioner. Sammen skaber de en fest, som kommer langt udover scenekanten – som den perfekte cocktail af Alphabeat i deres prime og nyere danske bands som Barselona og Minds of 99.

Baseløs har allerede gjort sig bemærket på den danske musikscene. Både i radioen hvor de er blevet spillet flittigt på P6 og P4 og i sommers hvor de blandt andet optrådte på Jelling Musikfestival og Smukfest.

https://www.facebook.com/baseloesband/
https://open.spotify.com/artist/2sl62O87N2M6Jn90uM5Dme...

+ Support: Dahlin
22-årige Dahlin, eller Marie Dahl Jakobsen, som hun rigtigt hedder, tog for alvor hul på musikeventyret i 2021, da hun flyttede fra hjembyen Struer til København.

“Jeg tog i studiet med min producer, og vi prøvede at lave en upbeat sang om en bytur, men det fungerede slet ikke. I stedet satte jeg mig over til et gammelt flygel, og så føltes det næsten, som om den her sang kom ud af mig, helt af sig selv”, fortæller Dahlin om ‘Boycut’, som hun er udvalgt til KarriereKanonen med.

– Den handler om at forsøge at skubbe sorgen efter en brudt kærlighedsrelation fra sig, men at den alligevel sniger sig ind på en, lige meget hvor man er henne.

Dahlin beskriver sin musik som R&B-inspireret pop på dansk, som er lidt ligesom en irriterende men omsorgsfuld ven, der insisterende spørger, hvordan man egentlig har det.
-----------------------------------
Entry: 145 kr (excl. ticket fee) in pre-sale / 155 kr at the door!