Back to All Events

CANCELLED // Sons of The Dragon x Tiger Moth x Ludwig og Simon


  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

D. 10 september får vi tre upcoming artister i det danske vækstlag på besøg.
De har hver især en meget forskellig vibe og spænder vidt lige fra indierock til neosoul, men de repræsenterer hver især noget forskelligt og nyt i det danske vækstlag.

Tiger Moth:
Duoen TIGER MOTH præsenterer et univers der blander R&B og Soul klange med bløde, poppede synth beats. Duoen består af Sigrid- og Katinka Moth-Poulsen, der med deres lyriske komposition indkapsler alle de glæder, sorger, og mysterier der følger med at være ung i København. Sangene bæres af klare men rolige vokaler, som understøttes af rytmiske keys, der triller en tilbage til en afslappet sommer stemning. Den helt bogstavelige livstids erfaring med, at spille sammen, bliver hurtigt tydeligt i de to søstres musik. De står sikkert og urokkeligt side om side, og fremfører med glæde og overskud, det instinktive sammenspil de har.

https://www.facebook.com/tigermoth.official/
https://open.spotify.com/artist/6vZevIZOaPj9W9N12ZiiyW...

Ludwig og Simon:
Ludwig og Simon er en dansk popduo sammensat af to gymnasiekammerater. Vores musik bærer præg af vores fælles musikalske ophav, der spænder sig over en myriade af genrer fra 80´er pop til rock, trap, trappop, R&B mm. Vi lader os ikke begrænse af hitskabeloner og klassiske dogmer og bestræber os på at lave præcis dén musik vi føler for i øjeblikket. Mantraet har fra starten af været: “vores øjebliksbillede lige nu - lige hér” og det lyriske tekst univers behandler derfor også oplevelsen af at være ung i danmark i 2022 med alt, hvad det indebærer. Vi er hverken affekterede eller snobbede og tror på at portrættere en verden, som vores lyttere kan identificere sig med, derfor omhandler tekstuniverset ikke dameregn, guldkæder og store biler. Vi tror på at bekræfte mennsker i at deres liv har værdi og er tilstrækkeligt ligegyldigt, hvilken baggrund eller forudsætning, man har. Komik og selvironi fylder meget for os som mennesker, derfor bruges det også tungt som værktøj i lyrikken for at bespotte og forstærke den verden vi lever i. Med over 50.000+ streams fordelt over diverse streamingtjenester er vi igang med at opbygge et brand, som promoverer lige netop disse værdier - og noget tyder på, at folk er enige. Vi elsker at lave musik folk kan danse til, vi elsker hits, vi elsker buldrende 808s, store synths og hårde trommer. Vi er kommet langt som uafhængige kunstnere, men vil gerne meget længere ud, så positiviteten, håndværket og glæden atter kan regere i Danmark.

https://www.facebook.com/ludwigogsimon/
https://open.spotify.com/artist/4xi6hUJZpihTUKOuQ5GovS...

Sons of the Dragon:
Sons of the Dragon er en nyere dansk trio, der består af de to sjællandske fyre Kasper Krabbe Jensen på sang og guitar og Villads Keller på trommer, samt fynboen Sebastian Kirkgaard Nielsen, der svinger bassen. Musikken er et misk-mask af alternativ pop og rock, der både er nyskabende og fører tilbage til musikkens tidligere tider. Med både fysiske trommer, guitar og bas holdes de traditionelle instrumenter i live, samtidigt med at de blandes med moderne effekter og synth. Navnet er en Tintin-reference, der stammer fra “Den Blå Lotus”, hvor gruppen “Sons of the Dragon” står for det gode og bekæmper det onde. Dette broderskab afspejles i trioen, der udover at skabe ny musik sammen, i det store og hele bare er en tæt forankret vennegruppe, der i sin tid mødtes på Ollerup Efterskole og som dengang og nu samles om musikken og det fantastiske. Bandet er signet hos Target Group og kommer med album i indeværende år.

https://www.facebook.com/sonsofthedragon123/
https://open.spotify.com/artist/7KX1axVvBB8CaIyqHxFc45...
---------------------------------
Entré: 65 kr (inkl. gebyr) i forsalg / 85 kr i døren!
Online Salg: https://bit.ly/3zKzseJ