Luna Ersahin er født ind i et liv med flere kulturer som afsæt. Med en dansk mor
og en kurdisk far fra Tyrkiet, hviler i hendes stemme en fortælling om helheden i
de to halvdele. Som frontkvinde i trioen AySay, er det det samme budskab der
udleveres, i et fængslende lydunivers hvor østlige og vestlige traditioner blandes;
saz og darbuka møder elektroniske produktioner, mens østlige toner sunget på
dansk glider over i tyrkisk og kurdisk i flydende overgange. Altin Gün møder
nordisk elektronisk musik. Trioen søger at udfordre og finde nye harmonier, hvor
grænser brydes ned på nærværende og åben vis. Fortællingen taler ind i skæbner
delt af tusindvis af mennesker i dag, og AySay søger gennem musikken at skabe
nye, fælles fortællinger om jagten på at være et helt menneske.
Line-up:
Luna Bülow Ersahin: Sang, saz + pandeiro
Aske Døssing Bendixen: Digital + Analog percussion
Carl West Hosbond: Guitar
Jens Mikkel Madsen: elbas og kontrabas
https://www.facebook.com/aysaymusic/
https://www.youtube.com/watch?v=dSduFdFpuM8&ab_channel=AySay
Koncerten er en del af Vinterjazz Festivalen.
Meejah:
Meejah er et dansk-koreansk band, som netop har udsendt deres debut-album Queen of Spring: Et cyklisk værk over de 8 trigrammer i koreansk filosofi. Meejah fortolker transnational identitetsdannelse og mødet mellem Øst og Vest.
Det har manifesteret sig i sange om den koreanske Han-smerte, en myrdet kejserinde, skjulte informationer i DNA’en, afbrændte marker, færøske nattesange, shamanisme og Kalis dødedans. Østens moder Kwan Yin hvisker kærligt i elementet Vand, og Moondogs ånd dukker op ved en spøgelsesfuld metrostation i Seoul.
I en særlig blanding af postrock, noise, eksperimenterende hiphop, gazy & postmetallede guitarflader, tibetanske syngeskåle og nordisk melankoli. Og ikke mindst kærligheden til det færøske.
Bandet har indspillet albummet under 2020 og samarbejdet med producerne Lille Høg, Jens Ladekarl Thomsen på Færøerne, Rune Borup og Magnus Lindberg i VRTKL Studio i Stockholm.
Meejah er nomineret til Steppeulven 2022 i kategorien: Årets Håb. Det er første gang et band med en kvindelig, asiatisk frontperson er nomineret i prisens historie.
Bandet er for nyligt udkommet på Poclanos i Sydkorea og Østasian. Samt på Tutl Records på Færøerne.
https://meejah.bandcamp.com/
------------------------
Entré: 125 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/3oumZ93