Vi fejrer pride ugen med queer og feministisk candyfloss punk fra Girlcrush og duoen La Oh!
OBS: Husk corona pas!
Girlcrush:
"Jeg kan spille lidt guitar og klaver og synger forholdsvis dårligt, men det går", skrev Nat i sin tid i jagten på medlemmer til sit nye musikprojekt.
Opslaget blev postet i Facebook-gruppen med det skødesløse navn ‘Ugidelige Feminister’, og det blev starten på Girlcrush, som som med deres minimalistiske punk skriver sange om psykisk sygdom, queer kærlighed og sex set fra et queer og feminint perspektiv.
girlcrush fortæller historier om de liv, som ligger uden for det heteronormative ideal. Sangene beskriver
følelser som kærlighed, begær og angst som non-monogam, queer og transkønnet. Bandet vil give en
stemme til dem, som ikke bliver hørt, og skabe en følelse af genkendelse og fællesskab for queer og marginaliserede personer.
Nat, Andrea og Maries punkede DIY-lyd genføder næsten energien fra 90’ernes Riot Grrrl-bevægelse. Deres
sange er dog samtidig legende og melodiske som højstemte popsange, og inspirationskilderne rangerer fra den sassy Princess Nokia til den eftertænksomme Phoebe Bridgers.
Flade trommer, forvrængede guitarer og skarpsindige queer-feministiske fortællinger udgør kernen i girlcrush’s musik og over simple akkorder og naive korstemmer synger bandet om at være et The Cure-
elskende ‘Emo Kid’, der er “a little bit scared, a little bit brave, a little bit misbehaved.”
De charmerende, spydige sange har bragt girlcrush til Roskilde Festival og givet dem airplay på blandt andet P6 Beat.
Girlcrush udgiver deres debutalbum i efteråret 2021 via W.A.S. Entertainment.
La Oh:
“La oh” er en upcoming musik duo, som med en blanding af de organiske håndspillede og elektroniske elementer, forsøger at skabe deres egen fortolkning på nutidens indie pop.
“For os handler det om at skabe et univers som afspejler de
erfaringer, følelser og udfordringer vi selv oplever. Dermed inviterer vi lytteren ind i et rum hvor de kan relatere og finde en
form for forløsning og tryghed” - La Oh
Et samarbejde i 2019 blev startskuddet for duoen Christina Gramstrup og Mads
Kronborg, og startede en process med at skrive og producere musikken der senere
skulle blive til “La oh”.
Selvom de kommer fra to kontrastfyldte baggrunde, fra storbyen i Kina til den lille
landsby uden for Vejle, har de to venner bygget bro og skabt et fælles fristed hvor selv de mindste problemer og glæder kan blive vendt.
Et fristed hvor musikken blev et redskab til at bearbejde de udfordringer de hver især har kæmpet med gennem deres stadig unge liv. Med catchy vokal hooks, et drømmende guitar og synth univers, båret af pulserende bas, forsøger “La oh” med hjælp af deres nærværende og naive tekster derfor at bryde
tabuer som homoseksualitet, mentalt helbred, forlist kærlighed og skabe et forløsende rum hvor alle er velkomne.
Med en kæmpe tilstedeværelse og kærlighed til musikken, og alt det den frembringer, er de nu klar til at indtage de danske musikscener.
----------------------------------
Entré 75 kr (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/3BFM1Xh