Back to All Events

Copenhagen Jazz Festival: Tuhaf + Special Guests: Meejah // Få Billetter

  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Vi inviterer til en siddende dansefest fyldt med funky anatolsk syrerock, groovende trommer g-funk synthesizers. Tuhaf kigger forbi d. 10 juli. Koncerten er del af Copenhagen Jazz Festival

OBS // Grundet covid-19 er koncerten planlagt for siddende publikum og derfor med meget begrænset kapacitet. Det kan selvfølgelig ændre sig før koncerten men skal man være sikker på at kom med anbefaler vi at man sikrer sig billet hurtigt // OBS

TUHAF:
Det dansk/tyrkiske orkester Tuhaf spiller funky anatolsk syrerock med rødder i 70’ernes psykedeliske guldalder i Tyrkiet.
Gamle folkesange og moderne budskaber flettes sammen i et musikalske univers, der både hylder syrerockens skæve, sære og vilde fester, men også kendetegnes af vemod,
hjemve og nostalgi.

I midten af g-funk synthesizers, groovende trommer og rå psych-guitarer tøjler frontkvinde Berrin Bas musikkens mange udsyrende, højtflyvende, ærlige og rå bølger.

Tuhaf er traditionerne i moderne klæder, og svævende ind og ud af de mange tyrkiske referencer kommer både hiphop samples og vilde skævvridende funkrytmer. Konstant balancerende på kanten af syrerockens sorte huller, lokker bandet dig til at tage springe
med dem og forsvinde ind i festen og dansen med dem.

https://tuhaf.bandcamp.com/

Meejah:
Meejah er et dansk-koreansk band, som netop har udsendt deres debut-album Queen of Spring: Et cyklisk værk over de 8 trigrammer i koreansk filosofi. Meejah fortolker transnational identitetsdannelse og mødet mellem Øst og Vest.

Det har manifesteret sig i sange om den koreanske Han-smerte, en myrdet kejserinde, skjulte informationer i DNA’en, afbrændte marker, færøske nattesange, shamanisme og Kalis dødedans. Østens moder Kwan Yin hvisker kærligt i elementet Vand, og Moondogs ånd dukker op ved en spøgelsesfuld metrostation i Seoul.

I en særlig blanding af postrock, noise, eksperimenterende hiphop, gazy & postmetallede guitarflader, tibetanske syngeskåle og nordisk melankoli. Og ikke mindst kærligheden til det færøske.

Bandet har indspillet albummet under 2020 og samarbejdet med producerne Lille Høg, Jens Ladekarl Thomsen på Færøerne, Rune Borup og Magnus Lindberg i VRTKL Studio i Stockholm.
https://meejah.bandcamp.com/
--------------------------------------
Entré: 155 kr (inkl. gebyr) i forsalg / Intet dørsalg (afhængig af restriktioner)
Forsalg: https://bit.ly/3bWnBxj