Back to All Events

Terminalist - Release Fest + Special Guests: Throwe // UDSOLGT

  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Det bliver en rejse ud i rummet når de dansk-amerikanske sci-fi thrashers i Terminalist holder release fest på Stengade d. 08 maj, dagen før udkommer deres debut plade 'The Great Acceleration' via Indisciplinarian. Throwe sparker aftenen i gang med solid omgang blackened hardcore!

OBS! Vi forventer restriktioner til denne koncert grundet covid-19, derfor sælges der begrænset antal billetter og koncerten forventes at afvikles som siddende koncert.

Terminalist:
Verden domineres af hastighed. Og som hastigheden driver
historien frem, accelererer den bestandigt i en selvforstærkende
dynamik. Sådan lyder den grundlæggende påstand
i dromologien, en hastighedsvidenskab udformet af
den franske filosof Paul Virilio (1932-2018).

Det er den grundidé, som det nye dansk-amerikanske metalband
Terminalist baserer deres musikalske univers på.
På debutalbummet ’The Great Acceleration’ griber de fat i
dromologiens tankesæt og tilfører den deres egne science
fiction-fantasier, når de beskriver en verden i opbrud og en
klode i sammenbrud, der forlades til fordel for en kolonisering
af rummet.

Terminalist blev dannet i 2018 og debuterede året efter med
EP’en ‘Abandon All Liberties’, som i 2020 blev fulgt op af
singlen ‘Voyagers’. Det fire mand store band rækker tilbage
til 1980’ernes traditionelle og tekniske thrash metal og fusionerer
det med black metallens blastbeats, dødsmetallens
growlvokal og prog rockens storstilede koncepter. Resultatet
er et udtryk, som er retro i sin appel og moderne i sin
sammenblanding – og som gruppen har døbt 'hyperthrash'.
Bandet følger thrashens tradition for samfundskritik og
fremtidspessimisme, når de med dromologien beskriver
teknologiens dobbelthed og undersøger Virilios filosofiske
tese om, at opfindelsen af skibet også var opfindelsen af
skibsvraget. Samtidig viderefører de en tråd blandt nyere
bands, der bruger metallens monstrøsitet til at illustrere
det nuværende samfunds afvikling til fordel for et nyt, der
fremstår både spekulativt og sandsynligt. Det sker i en musik,
der er aggressiv, hurtig, melodisk og dynamisk – og som
med sine kunstneriske ambitioner og konceptuelle tyngde
rækker langt ud over de danske grænser.

‘The Great Acceleration’ er indspillet og produceret af Lasse
Ballade (Alkymist, Deiquisitor, Slægt, Orm m.fl.) i københavnske
Ballade Studios i løbet af sommeren 2020 masteret
af V. Santura (Triptykon, Dark Fortress) i tyske Woodshed
Studio, og artworket er skabt af Artwork by Ryan T. Hancock.
Albummet udkommer d. 7. maj 2021 på vinyl, bånd og
digitale formater via Indisciplinarian.

www.facebook.com/terminalist


www.instagram.com/terminalistcph
www.terminalist.bandcamp.com

Throwe
THROWE er et blackened hardcore band fra den Københavnske scene. Dannet i slutningen af 2018, men har mange års erfaring sammen i tidligere bandkostallation, hvilket kan ses i deres intense og energiske liveshows. THROWE vil have energien fra hardcore tilbage på scenen.

Kom og mosh!
Kom og slås!

De står med færdiggørelse af deres debut Forfald som udgives senere i år, men skyggerne definerer imens lyset vil lyse, og THROWE har i første omgang udgivet tre sange, som bygger på en triologi om menneskedyret i os alle

https://throweband.bandcamp.com/
----------------------------------------------------------------
Entré: 80 kr (inkl. gebyr) (Obs! Grundet forventede restrikioner sælger vi kun billetter i forsalg)
Forsalg: https://bit.ly/3tDRQ2v