Det bliver rå girlpower, en punket aften med udgangspunkter i improv, støj, rock n' roll, guitar og energy når islands nye stjernefrø Gróa kommer forbi sammen med danske Going For The One og Little Fury.
Gróa:
GRÓAs musik er en kraftfuld blanding af kunstpunk, alternativ postpunk og improvisationer. Deres liveshows handler om den fælles oplevelse. Det er en følelsesmæssig forløsning for dem, men også en chance for publikum til at gøre det samme, sammen fyldes rummet med energi. Deres tekster er en surrealistisk blanding af historiefortælling og åbenlyse improvisationer. GRÓA udgav for nylig deres album "What I like to do", som på glimrende vis opsummerer deres rå attitude og lyd.
Energy Energy Energy er bandets motto.
https://www.facebook.com/GROAband/
https://post-dreifing.bandcamp.com/album/gr-a
Going For The One:
Rocktrioen, Going For The One, blev dannet i 2020 af sanger og guitarist Laura Pold, sammen med bassist Lise Lotte Elmelund og trommeslager Pernille Tonnesen.
Going For The One spiller original bunker-rock, karakteriseret ved den dynamiske kontrast mellem en hård rockkerne og en letsvævende vokal, med fængende sanglinjer. Lyrikken er uløseligt knyttet til musikken og kredser om livets essentielle temaer: liv, død, kærlighed og sorg.
Trioen har på kort tid fået megen opmærksomhed og positiv omtale på diverse musikblogge og magasiner. Side33 skriver bl.a.: "På skuldrene af rockhistorien vil de tre kvinder, med egne dyder, bevise at de har kvaliteterne til at blive Danmarks nye kvindelige power-trio".
Hvis du kan lide originalitet, guitar-lir og Girlpower, så glæd dig til at høre den spirende rocktrio levere et brag af et show onsdag d. 15. december.
https://www.facebook.com/Goingforthe1/
https://open.spotify.com/artist/2kfW5IlN5p201r7ZBXlD6N...
Little Fury:
Little Fury er eksperimenterende støjrock omfavnet af tunge rytmer, krydret med et stænk af punk og melankoli.
Historien starter på Trash bar i Brooklyn, hvor to turnerende rockbands ved et tilfælde mødes. Der bliver øjeblikkeligt skabt musikalsk kærlighed mellem de to bands fra henholdsvis Brooklyn og
Aarhus – og det udarter sig til en smuk symbiose af støj og venskab, hvor de to bands over tre somre spiller koncerter sammen på diverse undergrunds-venues i New York. Brendan flytter med til
Danmark, da den sidste tourné er forbi.
I København komponerer de to bandkammerater i dag musik sammen under navnet Little Fury. Det
er musik drevet af energi og lysten til at lege med et brutalt udtryk, hvor der arbejdes med støj, melodi og atmosfære – en sound hjemsøgt af lige dele In Utero og Unknown Pleaures.
Live gøres de selskab af guitarist Maria og trommeslager Jonas, som hjælper med til at støje øregange i gulvet og sætte ild til selv det stiveste træben.
Live-anmeldelse GAFFA Sverige: "Little Fury is loud, confident, and beautiful in the way only a wall of distorted instruments can be."
Little Fury har blandt andet været udvalgt til at spille til Tallin Music Week og været
opvarmningsband for Stephen Malkmus and the Jicks. Corona-tiden er blevet brugt på at færdiggøre et album, der udkommer i starten af det nye år.
https://www.facebook.com/Furorisme
https://littlefurycph.com/
---------------------
Entré: 75 kr
Forsalg: https://bit.ly/3CHhbO5