Back to All Events

FIRS 'Release-koncert' + Support: Mads Fisker

Firs er krautet, poetisk og punket, det er euforisk dansabelt og stramt som en spændetrøje, som et virilt ekko af 70’ernes Suicide og 80’ernes CV Jørgensen. Man glider ind og ud af sci-fi-litteratur og bukowski-kynisk kærlighedslyrik - det er intensivt malerisk i deroutens dramaturgi.

Bassen, trommerne og guitaren pumper som en støjende kødmaskine og Mathias Winther Kjeldsens massive vokal insisterer arrogant på at trække os alle ned i en underverden af ængstelighed. En uimodståelig tiltrækning, hvor du ender med at elske det, du foragter.

Og Firs har fart på. De sætter et højt tempo i musikken og de signer med Sorte Plader før første udgivelse - før nogen ved, hvem Firs egentlig er. Men snart ved vi, hvad der er undervejs, for de har travlt med at få fortalt deres sange og vist hvem de er - som om de er bange for, at i dag er deres sidste. Man fornemmer en stemning, der bærer præg af, at man aldrig ved, hvornår tiden er brugt op, og den kommer til udtryk i højspændte energiudladninger i musikken og på scenen.
Det er velovervejet desperation. Måske fordi det hele omkring os er på vej til at skride - en samtidsstemning så allestedsnærværende, at det snart svimler for dem!

Debut-EPen "Det Svimler"; udkommer på det svendborgensiske indie-label Sorte Plader d.13/2 2020, hvor bandet kan opleves til relasefest på Stengade i København.

"den rastløse energi, den maskinelle puls og den lidt 80’er kølige stil rammer altså plet..."-GFR

"...your next favourite band. We are looking forward to seeing Firs!" -Good Because Danish

Support: Mads Fisker

Mads Fisker udgav i 2019 sit debutalbum ‘Alle Skal Noget’, og han udgiver præcis et år efter, andet studiealbum ‘Tiden Tendens’. Den røde tråd gennem de forskellige musikalske udtryk, er Mads Fiskers finurlige og ærlige tekster, der tager afsæt i samtidens og hverdagens trivialitet og dertilhørende glæder og frustrationer.

Med sig har Fisker sit liveband ’Muslingerne’, der i fællesskab inviterer dig med ind i en hjerterumskoncert med plads til eftertænksomhed og fordybelse.
----------------------------------------------------------------------------
Entré: 55 kr (inkl. gebyr) i forsalg / 60 kr i døren!

Earlier Event: February 8
Illa J [J Dilla trubute] + support