Vi inviterer til en ægte rock n roll fortærelse! Brandvarm fra gryden får du goldilock rock n' roll stuvning krydret med grunge, punk, støj og garage med et moderne twist!
Woodpecker:
Den københavnske trio Woodpecker er hård rock anno 2019. Bandet forener melodierne og det knusende tunge sammenspil fra 90’ernes grunge med deres personlige vision for en nutidig, dyster og melodisk rockmusik. Trioen excellerer i tunge repetitive guitar riffs, stålfaste beats og melankolske vokalmelodier, der med en sjælden nerve blotter den mørke side af mennesket og fortæller en personlig historie om kærligheden og dens nedture.
Denne forening af hårdtslående rockmelankoli og tabubelagte tematikker former det dragende og mørke univers, som møder én på bandets nye og anden EP “320”.
Woodpeckers udvikling og fokuserede arbejde med deres musikalske vision står lysende klart på “320”. EP’ens fem sange vidner om et band, der gennem en fokuseret sangskrivning og
fremragende musiceren formår at fastholde den klassiske hårde rock som relevant i deres eget nutidige billede. Der bliver nikket respektfuldt til både 70’er-tungrocken, 90’er-ikoner som
Alice In Chains og Soundgarden samt senere industrielle tag på rocken i form af ikoner som Marilyn Manson og Rob Zombie. Samtidig får respekten for de klassiske rockdyder aldrig overtaget i bandets opdaterede musikalske fusion, hvor det direkte udtryk og aggressive riff svinger harmonisk med dynamik, kontraster og gennemarbejdet melodik.
https://open.spotify.com/artist/4RXWzxLZrp5Z9tAFgVRJgs
Yahowa:
Yahowa er et støjende punkrock band, med en veludviklet melodisk tæft, uden det bliver klammo:)
Betegnelser som: Dope Pop, Satanig Folk eller Space Rock, lyder fedt og beskriver også musikken meget godt.
...eller eller eller Classic Rock with a Classic Twist.
Yahowa har de seneste år spille et hav af koncerter på bla.:
Loppen, Stengade, Tape, Gutter Island, Radar, Mayhem, Copenhagen og Aarhus Psych Fest,
Uhørt Festival, Salon Pissoir, Drone og Ungeren.
yahowa.bandcamp.com
Twin Dive:
Det aarhusianske Twin Dive’s musik er efter udgivelsen af deres debut single ”Joy Will Follow” i marts 2019, blevet døbt som ”cosmopolitan punk rock”; udtrykket fanger ikke blot lyden, men også bandets oprindelse, da alle fire medlemmer har rødder i forskellige lande – nemlig Island, Danmark og Litauen.
Efter at have startet som en duo tilbage i august 2018 med forsanger Robert Jancevic på guitar og vokal og Ragnar (Raggi) Gudmundsson på trommer, er bandet sidenhen blevet udvidet med Charlotte Mortensen på bas og backvocal, som ikke blot transformerer duoen til en trio, men også elegant fyldestgør det ellers maskuline startbillede. For nylig er bandet blevet suppleret af Nikolai Rank på guitar og backvocal.
”The word “potential” is often overused when it comes to art and music, but in this case, it merely illustrates the tip of the iceberg (...) we’re predicting big things for this Aarhus-based trio in the non distant future” - skriver den britiske Drowned in Sound efterfølgende deres koncert på SPOT festival.
Deres anden udgivelse ‘’Animal’’ med en Lynch-inspireret musik video fik en premiere i Paradis Cinema i Aarhus, samt ros fra både internationale og lokale medier. Opfindsomme i deres dynamik og med en smittende selvsikkerhed, leverer Twin Dive håbet om en lys fremtid både for rock’n’roll scenen såvel som for verden.
https://youtu.be/oLKexg82JMo
https://youtu.be/uaiSwk4S_CA
https://youtu.be/c1cxppK3PAI
Entré: 60 kr (inkl. gebyr) i forsalg / 80 kr i døren!
Forsalg: http://bit.ly/2pZHKhf
Back to All Events
Earlier Event: January 31
Funch Releasekoncert
Later Event: February 2
(UDSOLGT) Sneum Instituttet særudgave: Murder (kort sæt) + Kogekunst