OBS! Attention!
// Som følge af Statsministerens opfordring, og sundheds myndighedernes klare sprog angående covid-19 er alle koncerter på Stengade indtil april aflyst, det inkluderer koncerten d.26/3. Alle billetholdere vil blive kontaktet så hurtigt som muligt med mere information.
English:
ALL shows at Stengade are cancelled until april, including the 26/3, due to the new covid-19 instructions from the danish government.
We will contact all ticket holders as soon as possible with further information //
TEMPERS blander artsy New Yorker coolness med en klar popsensibilitet. Duoen har markeret sig som lidt af et stjerneskud med deres elegante mix af Coldwave, Synthpop, Postpunk og Electronica. Musikken nikker kærligt til til firserne, blandet med med House elementer, pulserende synths og dansevenlige beats. Det hele bindes sammen af Eddie Coopers dronede guitarflader og sangeren Jasmine Golestanehs vokal, der på en gang er sårbar og forførende, et sted mellem Bonnie Tyler og Kim Gordon.
ALOO
ALOO er synthesizers, mørke og håb, kreativt mixet sammen i multiinstrumentalist, producer og sanger, Sofie Søes, soloprojekt.
Lyden er dreampop –ambitiøs og storslået. Sofies stærke vokal skærer gennem de mange synthlag, som danner rammerne om hendes kompositioner. ALOO beskriver sin egen lyd som poppet, nysgerrig og ærlig, med inspiration fra både klublivet i Berlin hvor hun bor, og naturens beroligende omfavnelse.
Dør kl.20:00
Koncertstart: kl.21:00
Billetter i forsalg 110 kr. (5 kr. gebyr):
https://tikkio.com/tickets/12710-tempers-us-support
Resterende billetter sælges i døren til 125 kr.
Pressen skrev om TEMPERS
"Tempers' moody, hypnotic melodies meld together the values of art, intellectualism and emotion through a deep, intense sound that feels as though it could score a David Lynch film."
FORBES
“The mechanistic aspects of "Strange Harvest" remain constant throughout, an insistent thump that's halfway between Factory and Wax Trax!, while Jasmine Golestaneh's vocals become increasingly distorted and blown-out. Within its four minutes, the slow burn of "Strange Harvest" reaches a point of self-immolation.."
PITCHFORK
De første singler, 'Eyes Wide Wider' ‘Hell Hotline' produceret af Damian Taylor (Bjørk), 'Strange Harvest' og 'Killing for Company' (Swans cover) banede vej for en række begejsterede anmeldelser i medier som Pitchfork, Noisey, V Magazine og Interview. Debutalbummet "Services" fulgte i 2015, og EP´en "Fundamental Fantasy" blev udgivet via The Vinyl Factory i 2017.
I november 2018 slap TEMPERS JUNKSPACE, feat. Rem Koolhaas på BMG. Et unikt konceptalbum baseret på det banebrydende essay af den visionære arkitekt REM KOOLHAAS om shopping malls. På den efterfølgende turné udsolgte TEMPERS shows i London, Warszawa og den legendariske Berlin klub Berghain.
Med deres tredje album 'Private Life' har TEMPERS fundet et nyt hjem hos DAIS Records. Albummet blev udgivet den 25. oktober 2019
ALOO
I kontrast til de karakteristiske følsomme strygere og tunge synths i ALOOs lydbillede, giver eksplosive beats en følelse af fremdrift, og tillader den fortabte kærlighed at genvinde sig selv
på dansegulvet.
De fleste af ALOO’s kompositioner er skrevet om natten, når drømmene vækker hende og er akkompagneret af musik. Sofie har vænnet sig til at lyden i drømmen ikke er en sang der allerede findes, men derimod en original komposition, som hun har skabt i søvne. De bliver hurtigt indspillet på telefonen, i så detaljeret grad som muligt så de kan genoptages i studiet, før hun falder i søvn igen –sommetider bliver sangene dog indspillet og skeletterne færdiggjort, før resten af Berlin vågner.
ALOO’s debut-EP udkom i September 2018. Siden da, har hun stiftet bekendtskab med adskillige nordeuropæiske scener.