Back to All Events

The Exploding Boy + Principe Valiente + Schwarze Fiktion


The Exploding Boy + Principe Valiente + Schwarze Fiktion

Dark indie/Post punk/Shoegaze

The Exploding Boy bringer deres mørke og atmosfæriske post punk til København når Stockholm sekstetten gæster Spillestedet Stengade. Musikken har en mørk elektro pop-rock-vibe, der pulserer mellem det foruroligende og det sprudlende, konstant båret af en up tempo energi. Med på line up er Principe Valiente som special guest og danske Schwarze Fiktion.
Afterparty med DJ Audrey Twin Lynches.

Dør kl.20:00
Koncertstart: kl.21:00

Billetter i forsalg til 100 kr. (+ gebyr):
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=lgxeg5in4z

Resterende billetter sælges til 120 kr. i døren.

The Exploding Boy har et højt niveau af musikalsk håndværk, hvor de to vokaler og hvert instrument arbejder sammen i perfekt harmoni. The Exploding Boy kombinerer på intelligent vis catchy, dansable melodier med en gennemgående tone af melankoli, social indignation og længsel. Det er hypnotiserende sange med stor dynamik.

The Exploding Boy har taget navn efter The Cure B-side nummeret af samme navn, men skønt der trækkes tråde tilbage til de ikoniske Goth rockere kopierer bandet ikke blindt den velkendte 80´er post punk opskrift, men har skabt deres egen lyd. Der refereres til Interpol og Editors og The Exploding Boy placerer sig blandt den nye bølge af post punk bands som White Lies og KVB.

Efter det selvbetitlede debutalbum fra 2007 udsendte The Exploding Boy i 2009 den fremragende plade Afterglow, der for alvor satte gang i karrieren. I efteråret 2019 tager The Exploding Boy på Ten Years In the Afterglow tour for at markere 10 års jubilæet for udgivelsen. Touren bringer The Exploding Boy forbi Stengade, hvor bandet vil spille hele Afterglow albummet, samt udvalgte sange fra resten af bandets stærke bagkatalog.

https://theexplodingboy.bandcamp.com/

Principe Valiente

Efter debutalbummet fra 2011 og det stærke andet album "Choir of Blessed Youth" fra 2014 har det svenske postpunk/Showgaze band
Principe Valiente med Fernando Honorato i front banet deres egen unikke musikalske sti. Bandet har en atmosfærisk lyd med store, melodiske guitarflader, tight energiske trommer, rytmiske baslinjer og frem for alt den varme og intense vokal. Med inspiration fra bl.a. Cocteau Twins, 80'ernes sci-fi soundtracks, Bowie og Kate Bush, dykker Principe Valiente dybt ned i smukt og drømmende lydlandskab med deres tredje album "Oceans", der blev udgivet i maj sidste år.

https://principevaliente.bandcamp.com/

Schwarze Fiktion

Den besnærende lyd af neonoplyste metropoler efter midnat. Elektronisk rock spændt som en fjeder. Romantisk postpunk med masser af krop. Duoen Schwarze Fiktion indrammer i sin lyd både det stramt minimalistiske og det brusende storladne. En sound der igennem de sidste tre år har sikret Schwarze Fiktion masser af gigs og opmærksomhed - og som bl.a. har resulteret i en plads på Spot Festival 2018, airplay på Danmarks Radios P6 Beat og P3, en plads på Linecheck Music Festival i Milano, vinderstatus ved dette års Tak Rock Band Battle og udnævnelsen til Ugens Kanon på DR i uge 48.

Schwarze Fiktion debuterede i 2017 med EPen ”Im Bunker” og udsendte sidste år de to singler ”Miami” og ”Cinematics”, hver især gode indgange til duoens musikalske univers.

https://soundcloud.com/schwarze-fiktion