Freak Heat Waves
Hvis du vil opleve de nyeste forskydninger i moderne alternativ rockmusik, er Canadas vestlige hjørne omkring usigelige præriemetropoler som Calgary og Edmonton stedet. Det er her Mac DeMarco slacker rundt, her Chad VanGaalen hjalp kultbandet Women på vej, her Sean Nicholas Savage går og crooner i gaderne og her Preoccupations er fra.
Ud af samme kuld musikere kommer Freak Heat Waves. Gruppen har eksisteret en håndfuld år og har kørt deres eget syrede sidespor til egnens andre bands. Her er dissonante guitarer, groovy baslinjer, stædige trommemaskiner i en retrofuturistisk produktion. Det er underligt, dragende og meget vanedannende.
Snart er gruppen klar med deres 3. album "Beyond XXXL", der udkommer d. 6. april. Om albummet fortæller gruppen:
"...alien strains of synth-pop and glam-rock are sandblasted with smooth guitar solos, eerie electronics, and pulsating drum machines propelled into skull-shattering breakbeats. Deeply distorted vocals narrate the narcoleptic trip like a DJ Screw mixtape splicing together John Foxx, John Maus, and The Prodigy."
Lyt her: https://soundcloud.com/telephoneexplosion/freak-heat-waves-self-vortex
Cop Lord
"None can escape his brutal justice."
Kan man lide sleazy soundtracks til postapokalyptiske filmapokryfer, bør projektet, der er skabt af de forhenværende ANGKOR WRACK bagmænd, Zven Balslev og Søren Mosdal, absolut tjekkes ud. COP LORD bevæger sig ud i pulserende, nærfuturistise synthlandskaber med klare referencer til Klaus Schulze og diverse klassiske 80’er film, som absurde trash slaskere.
Balslev, der også er kendt for sin billedkunst, og tegneserietegneren Mosdal, er desuden akkompagneret af Iver Ask Over, også er kendt fra københavnske MY BELOVED, og OF THE WAND AND THE MOON.
COP LORD har tre udgivelser ude. Den seneste, ”COPULATOR” udkom sidste år på CULT PUMP.
Lyt her: https://coplord.bandcamp.com/album/copulator
Back to All Events
Earlier Event: May 18
Mies hiphopkoncert
Later Event: May 23
Mew - "Frengers" Special show