Back to All Events

Soundvenue LIVE: Release-fejring med Joyce // Udsolgt


  • Spillestedet Stengade 18 Stengade København, 2200 Denmark (map)

Billetsalget starter fredag den 18. februar klokken 10.

På halvandet års tid har Joyce positioneret sig som et af Danmarks bedste og mest spændende nye rockbands, og nu er det endelig ved at være tid til album nummer to, der skal bygge videre på løfterne fra det blændende debutalbum 'Formskifter'.

Det nye album udkommer 11. marts, men allerede dagen før har du mulighed for at høre albummet, opleve Joyce spille de nye numre live samt blive klogere på tankerne bag via en q&a med bandet.

Det sker, når Soundvenue og Joyce inviterer til release-fejring på Stengade den 10. marts.

Dørene åbner kl. 19, hvor det nye album vil spille i højttalerne. Herefter er der interview, og så indtager Joyce ellers scenen. Efterfølgende er der fejring for fuld skrue med Zar Paulo og Bbybites som dj's.

Joyce har varmet op til det kommende album med to skarpe singler: Den arenastorladne 'Lev beskidt' og den nye collegepunkede morhymne 'Jeg har glemt hvor gammel jeg er'.

(Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget billeder og optaget video under arrangementet, som kan blive benyttet i markedsføringsøjemed.)