Interview med Roxy Jules og Darling Don’t Dance

Stengade: Var det gennem jeres musik, at i lærte hinanden at kende?

Julie Nissen: Jeg har lidt altid vidst hvem Roxy var, og da du udgav din sidste plade, var det nok på tide at få lyttet ordentligt til det. Jeg begyndte at følge dig på Facebook, og likede alt hvad du lagde op, og så lige pludselig kunne jeg se du begyndte at gøre det samme. Pludselig En dag så skrev du så til mig, om ikke vi skulle lave noget sammen, og jeg havde præcis samme tanke.

Roxy Jules: Gud! Jeg troede det var dig der skrev til mig?

Julie Nissen: Så skrev vi lidt frem og tilbage og endte med at spille sammen til Ultrasound Records’ event under Spot festival, på Tusindfryd og et fælles show i pumpehusets byhave. Vi fandt også ud af, at vi tilfældigvis begge arbejder sammen med Nordic Music Society, der udgiver Roxy’s plader, og ligeledes fungerer som et forlag for mit label, Ultrasound Records.

Stengade: Hvad er status på jeres indbyrdes projekter?

Roxy: Jeg er i gang med at lave min 4. plade, som kommer til at præge sætlisten her på torsdag, når vi spiller på Stengade. Det nye materiale har stadig den støjede roxy lyd, men det er som om jeg har fundet inspiration nogle andre steder, end tilfældet var på de forrige albums. Jeg tror, der er en anden lethed i det nye musik, og en søgen efter noget mere lyst og længselsfuldt, end jeg plejer. Roxy har altid handlet om kontrasterne mellem det smukke og det kantede, og det gør det stadig, men denne gang, er det er som om at polerne er blevet flyttet længere væk fra hinanden, end de har været før. Det er på en måde både mere beskidt, men samtidig er der også blevet mere plads til alt det, der udspringer af, at livet også nogle gange er smukt at leve.

Julie Nissen: Vi forsøger i øjeblikket at holde momentum i forlængelse af vores nyeste plade, der udkom tilbage i april i år. Vi udgiver en live video om lidt sammen med en live optagelse af vores nummer ‘Ultrasound’ fra pladen, og så kommer der muligvis en helt ny single i starten af det nye år, der enten skal runde pladen af eller være starten på et nyt kapitel for os. Jeg føler vi skal ind i en skrivefase hvor vi skal eksperimentere lidt mere end vi har gjort før med Darling. Måske vil jeg endda, gud forbyde det, prøve at inddrage synths eller lign. Derudover spiller vi support for Magtens korridorer på deres kommende danmarkstour her i november og december.

Stengade: Hvad er jeres forhold til hinandens projekter?

Roxy: Jeg bliver sgu altid glad, når der er nogen, der spiller støjrock og er gode til det. Det er en genre mange forsøger sig på, men sjældent mestrer efter min mening. Derudover føler jeg måske vores projekter mødes et eller andet fælles sted, men med to helt forskellige udgangspunkter. I er meget sådan et “rigtigt” band, hvorimod jeg har valgt en anden tilgang ved at arbejde med maskiner, synths og lign. Men på trods af det, er det som om at vi søger noget af den samme nerve i vores musik?

Julie Nissen: Det kan jeg sagtens følge!

Roxy: Så synes jeg i øvrigt, at i et et mega godt liveband. I kan rent faktisk spille, performe og så ser i vildt lækre ud. Det har jeg sgu en svaghed for.

Julie Nissen: Mange tak! Udover at være fan af din musik, er du er en meget inspirerende musiker for mig selv og min egen kunst. For det første er dine mange udgivelser og arbejdsetik meget motiverende, og så synes jeg du er et godt eksempel på en musiker, der følger sit hjerte, på samme måde som jeg selv forsøger. Jeg føler ikke nogle af os laver musik for andres skyld, eller for at komme i radioen, men derimod laver det, vi begge to hver især brænder for. Man skal følge sin mavefornemmelse og det synes jeg du er rigtig god til.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *