Jobopslag – Venuemanager

Venuemanager til Spillestedet Stengade

Har du lyst til at videreudvikle rammen og grundlaget for Spillestedet Stengade på indre Nørrebro? Kan du lede og samarbejde med de mange frivillige, der brænder for at drive spillestedet?

Du skal kunne rumme og give plads til de mange forskellige opfattelser af, hvad Spillestedet Stengade er. Samtidig skal du kunne arbejde i tæt samspil med en bestyrelse, der fungerer som sparringspartner i forhold til at udvikle og opretholde en professionel og økonomisk bæredygtig drift.

Vi forventer, at du som venuemanager:

  • Har erfaring med den rytmiske musikscene og brænder for musikken og arbejdet med frivillige
  • Er en stærk kommunikator med gode leder- og samarbejdsevner
  • Har skarp sans for økonomistyring og er vant til at skabe økonomiske resultater og har erfaring med forretningsoptimering og kontraktforhandling
  • Prioriterer brugerstyring højt
  • Har forståelse for at navigere mellem offentlige instanser, såvel som det lokale nærmiljø
  • Har lyst til at arbejde i et hektisk miljø med alsidige arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, åbenhed, kommunikation og engagement er i højsædet.

 

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med booking og kulturproduktion
  • har erfaring med fundraising
  • har forståelse for kommunikations- og markedsføringsværktøjer
  • har et relevant netværk

 

Vi kan tilbyde dig:

Byens mest udfordrende arbejdsplads med stor mulighed for at præge din egen dagligdag samt en central rolle i det københavnske rytmiske musikmiljø.

Stillingen er 37 timer per uge som fastansættelse og ønskes besat senest 1/8-2014, men vi forventer, at du er til rådighed for en overlevering i et gensidigt aftalt tidsrum fra 1/5-2014. Løn efter aftale.

Ansøgninger sendes elektronisk med CV samt relevante bilag til: job@stengade.dk

Du vil modtage en automatisk bekræftelse på din ansøgning.

Sidste ansøgningsfrist er mandag d. 17. marts kl. 12.00

Kontakt:
Venuemanager Aslak Balle Hansen
Alle hverdage mellem kl. 11 – 16
tlf.: 31517271 eller aslak@stengade.dk

Samtaler forventes afholdt fra 24/3 til 15/4.