spillestedet-stengade-2015-web

Open call til Stengades PR-team

Spillestedet Stengade søger 4 stærke profiler til vores nye frivillige PR-team!

Stengade har masser af koncerter og begivenheder, der skal ud til folket. Derfor søger vi nu 4 personer til at indgå i et team, der kan skabe synlighed for Stengade inden for grafisk design, sociale medier, blogging og PR på gadeplan. Så hvis du kan nikke ja til enkelte eller flere af nedenstående kompetencer indenfor de 4 profiler, vil vi meget gerne høre mere fra dig.

Vi søger følgende 4 profiler:
Grafiker/mediegrafiker
Planlægning og udvikling af hjemmesiden og grafisk materiale til online og tryk.
Du må gerne have skills inden for Abobe Illustrator, Photoshop og InDesign (og meget gerne også indblik i HTML, CSS, SEO o.l)

PR og kommunikation (facebook, twitter og Instragram)
Udvikling af en strategi for promovering af Stengade på online-medier. Du skal være god til at skrive og have passion for at kommunikere på sociale medier.

Kommunikationsaktivist / Dirty jobs - Hack af kommunikationsværktøjer analog vs digital
Udvikling og udførelse af gadekampagner for Stengade. Dette indebærer både udførelse af fysisk kampagnemateriale ( flyers etc), planlægning af ruter og planlægning af events, der kan gøre opmærksom på Stengades koncerter og events.

Musikblogger - skribent for blogs
Blogging på Stengades site og tekster til pressen: Du skal skrive om kommende koncerter, bands, evt. anmeldelser af koncerter, skrive om frivillige møder og arrangementer. Du skal have lyst til at arbejde journalistisk med pressemeddelelser og blogindlæg og samarbejde med bookere om gode vinkler og historier på Stengades koncerter. Det gør ikke noget, hvis du også tager gode billeder .

Hvad får du ud af være med?

Først og fremmest er du med til at larve larm for et af de fedeste spillesteder i DK. Du får hands on erfaring med kommunikation og PR, og kan teste en masse teoretisk viden ud i praksis. Du bliver en del af en stor frivilligflok, der både består af bookere og crew, og får sparring fra både kontoret, bookere, bestyrelsen og frivillige.
På linje med andre frivillige på Stengade optjener du point, der bl.a. kan bruges til dygtiggørelse via de mange kurser alle frivillige bliver tilbudt via Stengades pointshop ( fx workshops i fundraising, adobe-kurser etc). Du får samtidig et frivillig-kort der giver adgang til en række koncerter på udvalgte spillesteder i hele København.

Arbejdet er ulønnet, så din motivation for at være med skal i sidste ende være drevet af lysten til at få prøvet dine egne evner af og interessen for musikken og fællesskabet på Stengade. Du skal altså ikke være ekspert på disse områder, men have lyst til at være en del af et team, hvor du kan lære en masse og få konkret erfaring.

Hvis du har spørgsmål om Stengade eller PR-teamet, så skriv til webmaster@stengade.dk eller ring til kontoret på tlf 35 35 50 69 imellem 10-15.

Sådan ansøger du

Send en ansøgning til webmaster@stengade.dk senest den 20 marts 2016 og husk at skrive navn, email og telefon. Mrk. mailens emnefelt Stengade PR-team.

I ansøgningen vil vi gerne have et indblik i hvad du kan, hvilken profil du søger, hvad du laver i øjeblikket og hvorfor du ønsker at være frivillig i kommunikation & Pr. gruppen?

Hvis du har eksempler på dit arbejde, så vil vi meget også meget gerne se det, så send det endelig med.

 

Download printversion

Download

Kontakt

Spillestedet Stengade
Stengade 18
2200 København N.

Åbningstider:
kl. 10.00 - 15.30

+ 45 35 35 50 69
info@stengade.dk

Vil du være frivillig?

stengade

Onsdag d. 16 marts kl. 19 holder vi informationsmøde for kommende frivillige på Stengade. Læs mere