Mød Holm – Mikkel Silkjærs legende afbræk fra Yung

Som support for Priests, der spiller på Stengade den 27/10, har vi glæden af at præsentere Yung-sideprojektet, Holm, der er forsanger Mikkel Silkjær’s musikalske frikvarter væk fra hovedprojektet. Vi mødtes til en kop kaffe og snakkede lidt om Holm projektet, hvorfor det opstod og hvad vi kan forvente af hans koncert på Stengade.

Stengades nye spillestedsleder: Jim Q. Holm

Jim Q. Holm er Stengades nye spillestedsleder! Jim er en Nørrebro-dreng med 25+ års erfaring fra mange dele af musikbranchen, blandt andet som manager, booking agent, band coach, label manager og skribent. Med hans første firma, Monoland, arrangerede han flertallet af sine allerførste koncerter på Stengade tilbage i 90’erne (ja, så gammel er han…) med navne som Mew, Cornershop, Murmur/Speaker Bite Me, Sophia osv. Han har tidligere siddet i Stengades bestyrelse hvor han har været næstformand (2014-2016). Jim bor 283 meter fra Stengade. Han har tre børn, to katte, en hustru, og en hulens masse vinylplader.…Og ja, så har han sgu et hjerte der banker for Stengade.Jim starter med det samme. Dermed siger Stengade tak, ønsker god vind til Kennet, og lader ham drage til Thy.