STENGADE PRÆSENTERER

STENGADE PRÆSENTERER

 

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

SPYTBAKKEN 6

April 3, 2015 kl. 20:00 -02:00

| 50DK
Spytbakken 6

SPYTBAKKEN 6:
Spytbakken var i perioden 2008 til 2010 en institution i den danske hip hop undergrund, hvor mixtapet af fem omgange gav eksponering til Echo Outs egne artister samt en række kunstnere fra dansk raps vækstlag, der ikke tidligere havde fået den opmærksomhed de fortjente. I alt blev det til 90 tracks fordelt på de 5 udgivelser, og samtidigt affødte Spytbakken en række legendariske releasefester med fulde huse, et arsenal af rappere på scenen og fest til ud på de små timer.

Spytbakken 6 følger traditionerne fra sine forgængere, men der er dog et par ting, der har ændret sig siden 2010. Den mest iøjnefaldende ændring er, at pladeformatet er ændret. De fem første mixtapes udkom alle på vinyl-lignende cd’er. Nu har Echo Out taget skridtet fuldt ud, og derfor udkommer Spytbakken 6 på ægte 12” vinyl. Derudover er releasefesten flyttet fra Loppen på Christiania til Stengade på Nørrebro, men ellers er alt ved det gamle – Spytbakken er derfor stadig fyldt med støvede beats og nogle af de bedste rimsmede, der kan opstøves i den danske hip hop undergrund.

Echo Out har tidligere brugt Spytbakken til at give mikrofontid til egen artister, og 6’eren gæstes da også af en række gamle kendinge fra Echo Out-lejren såsom Nota Bene, Trepac, Pede Gøbb og Kværn. Der er desuden blevet plads til nye navne i Spytbakken-regi, hvor bl.a. SuparDejen, Intensiv MC , Marki Snøre, Loke Deph og Natkat medvirker for første gang. På producersiden er der også blevet plads til nye navne, blandt andet Klagen, Carl Knast og Stor Cigar, mens Echo Outs husproducer Xeren står bag en række beats på skiven og desuden er executive producer på hele pladen.

Om Spytbakken 6 bliver en enlig efternøler eller serien af mixtapes igen udgives med en halvårlig frekvens, kan Echo Out endnu ikke løfte sløret for. Foreløbigt må fans af Spytbakken-serien blot glædes over, at den danske hip hop undergrund stadig er klar til at spytte dopeness, når Echo Out sætter bakken frem.

LIVE PÅ SCENEN:

★ Loke Deph
★ Illusionisten
★ Yogi
★ Esben
★ Nota Bene
★ Psoriakriz
★ Pede Gøbb
★ Carl Knast
★ Anders Anderledes
★ Kværn
★ Trepac
★ Joe Handsome
★ Chewbacca
★ DJ Jux

VI GLÆDER OS TIL AT FESTE MED JER!

Facebook

Details

Date:
April 3, 2015
Time:
20:00 -02:00
Cost:
50DK

Venue

Spillestedet Stengade
Stengade 18
København N, Nørrebro 2200

Organizer

Spillestedet Stengade
Email:
info@stengade.dk
Website:
www.stengade.dk