STENGADE PRÆSENTERER

STENGADE PRÆSENTERER

 

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Ring Them Bells + DJ’s: Carsten Holm & Henrik Aagaard

December 12, 2013 kl. 21:00 -02:00

| 60KR.

Torsdag d. 12. december indtager danske Ring Them Bells scenen på Stengade. Trods få år sammen er medlemmerne i den københavnsbaserede rockkvartet så langtfra rookies. I gruppen er stærke kræfter samlet (Moogie Johnson på bas, Jan Johansen på guitar, Johannes Dybkjær Andersson på trommer og Johannes Nidam på guitar og vokal), og med et musikalsk CV, der der bl.a. omfatter Campside, Lampshade, As in RebekkaMaria og Lise Westzynthius, er RTB et yderst veltrænet band med betydelige mængder liveerfaring i bagagen. Da gruppen i foråret udsendte deres selvbetitlede EP i et hidtil uset og alternativt samarbejde med Mikkeller mikrobryggeri, havde P6 Beat allerede tildelt dem betydelig ætertid med rotationen af to af deres første singler, “I Ride Alone” og “Technicolor”.

Man kan forvente en betydelig energiudladning, når Ring Them Bells går på scenen, for stilen er rå, upoleret og i høj grad distorted. Indflydelsen er bl.a. hentet fra 60’ernes bluesrock og psykedelia. Spektret spænder fra det tunge og dystre udtryk, som er præget af massive lydflader, til det benzinfyldte og rock n’ roll’ede – altid med en veldrejet melodi som fast bestanddel. RTB dyrker kontrasten mellem det øredøvende og det enkle, og uanset tempo og volumen er energien altid stærkt til stede.

Facebook

Før og efter koncerten kan man danse og hænge ud til støj og smadder i spandevis, når Carsten Holm og Henrik Aagaard vender plader.

Details

Date:
December 12, 2013
Time:
21:00 -02:00
Cost:
60KR.
Event Category: