STENGADE PRÆSENTERER

STENGADE PRÆSENTERER

 

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

New Orleans New Year Jazz Event #4

January 9, 2015 kl. 20:00 -02:00

| 80DK
JBL

FORSALG

Fredag den 9. Januar 2015 kl. 20.00 – 02.00 kickstartes året musikalsk, når JBL Music og Spillestedet Stengade præsenterer 4. udgave af New Orleans New Year Jazz Event (NONYJE). Den årlige tilbagevendende minifestival er en af københavns væsentligste begivenheder indenfor New Orleans genren. Aftenens gumbo består af jazz, funk, blues og soul serveret af landets absolut bedste unge bands både fra vækstlaget og den mere etablerede scene. Hvem siger at januar skal være kedelig, grå og kold?  NONYJE beviser det modsatte!

NONYJE #1-3 har været en stor succes med omkring 300 betalende gæster 2. weekend i januar på Operaen, Christiania. Navne som Jazz Five, Six City Stompers, Jack Street, Esben Just, Per Vers og Wonderbrazz har stået på scenen og et ungt begejstret publikum har taget musikken til sig og bevist at New Orleans musik ikke længere kun spilles i traditionel forstand i Nyhavn og landets jazzklubber for et ældre publikum. NONYJE tager dig direkte til funky Mardi Gras fest i New Orleans’ gader med musik til sjælen og dansegulvet.

PROGRAM:
20.00: Dørene åbner
20.30: Astro Buddha Agogo
22.00: NOLA Love Manifest
23.30: Tuesday Night Brass Band

Host: Michael Carøe
DJ: Niels Christian Cederberg (P8 Jazz)

Entré: 80 kr. (forsalg: www.place2book.com)

Astro Buddha Agogo: Aftenen kickstartes med New Orleans 2nd line, surf-soul og hammond funk når Astro Buddha Agogo bestående af Michael Blicher (s,fl), Dan Hemmer (org) og Anders Holm (dr) går på scenen. Bandet har spillet ca. 400 koncerter i og omkring Danmark og har høstet mange roser for livekoncerter med ord som “spilleglæde i overmål”, “to timers tæt sammen spillet, swingende, medrivende og afvekslende jazz”. ”Blicher er en komponist velsignet med ørehænger-kvaliteter og hans stærkt riffbaserede kompositioner har det med at blive hængende længe”. ”Danmarks for tiden mest råswingende orkester” (Politiken). www.michaelblicher.dk

NOLA Love Manifest: Bandet er et af de store nye navne på New Orleans scenen i Danmark. Nola Love Manifest spiller originale sange om livet, døden og kærligheden tilsat humor, nerve og eksplosivt sceneshow. Pianist og komponist Morten Fischers livsanskuelser om stort og småt blandes med lyden af New Orleans’ rå-swingende shuffle, intense boogie-woogie og energifyldte 2nd-line. Bandet udkommer i december 2014 med deres debutalbum. www.facebook.dk/nola-love-manifest

Tuesday Night Brass Band: Et vaskeægte mobilt streetbrassband, der spiller 2nd line, funk, jazz, rhythm’n’blues og soul. Bandet taler på sin helt særlige måde til alle, der sætter pris på ukompliceret, udadvendt musik fyldt med kærlighed. Dertil kommer et kraftfuldt musikalsk udtryk og højt musikalsk niveau, der ikke er set før i Danmark indenfor New Orleans genren. Bandets består af nogle af landets bedste musikere indenfor jazz og relaterede genrer bl.a. fra DR Bigband, Sp-Just-Frost, Wonderbrazz, Thorbjørn Risager Band, Jazz Five, Brassflavour, Six City Stompers og Mads Mathias Quartet. www.tuesdaynight.dk

MERE INFO:
Soundcloud
Nonyje

Details

Date:
January 9, 2015
Time:
20:00 -02:00
Cost:
80DK
Event Categories:
, , ,

Venue

Spillestedet Stengade
Stengade 18
København N, Nørrebro 2200

Organizer

Spillestedet Stengade
Email:
info@stengade.dk
Website:
www.stengade.dk