STENGADE PRÆSENTERER

STENGADE PRÆSENTERER

 

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Jazz Club Loco: Boujeloud + Slowburn

November 28, 2015 kl. 20:00 -23:55

| 70Kr.
Slowburn
Boujeloud + Slowburn

Jazz Club Loco præsenterer…

Loco indkalder denne aften til drønende dobbeltkoncert med Boujeloud og Slowburn, to stærke liveorkestre, der dyrker det krautede, det frit improviserende og det råt genreblandende. Musik til de stående og de dansende.

Boujeloud

Boujeloud

BOUJELOUD er akavet dansemusik, der lader genrer mødes på midten og på kanten. Free-kraut-rock, avantgardistisk formationsmusik, dansabel punkjazz og spansksproget freestyle rap. Melodiske udladninger byder op til akavet dans i et krydsfelt af impro, skæve grooves og catchy melodier. Hidtil har Boujeloud udgivet to album; CD-debuten ”Går på Vandet” (2013), der netop er blevet opfulgt af vinyl-albummet OVNI (2014). Andre har skrevet:

“En både velorganiseret og kaotisk myretue, hvor saxofoniske savværker med et strejf af folkloristisk galskab zigzagger sig igennem rock og freejazz” (Anna Ullman, DAGBLADET INFORMATION – om OVNI)

Bandet har sit tredje album ”Candy Prince” på vej. Boujeloud tæller medlemmer fra bl.a. Yes Deer, Cirklen, Klimaforandringer, Lumpy Space Princess, Bravura in the face of grief, Equis og Papàs Fritos.

Xenia Xamanek Lopez – Alt saxofon / stemme

Mads Egetoft – Tenor saxofon / keyboard / stemme

Emil Palme – Guitar

Phillip Steen Dyssegaard – Kontrabas

Anders Vestergaard – Trommer

Slowburn

Slowburn

Gennem flere år har guitaristen, komponisten og bandlederen Lars Bech Pilgaard gjort sig bemærket på den danske musikscene i et hav af forskellige løse og faste konstellationer. Først i bandet Magnus fra Gaarden og siden med avantgarde-rockbandet SVIN som har flere anmelderroste udgivelser samt en Danish Music Awards nominering fra 2012 på samvittigheden. I sommeren 2012 udkom debuten med Slowburn, ‘Mammut’ på LP samt digitalt med gode anmeldelser i både ind- og udland. I december 2013 udgav LBP opfølgeren, ‘Freiheit’, igen fulgt op flotte ord:

”Når genrerne bliver betydningsløse, sejrer kreativiteten. Det demonstrerer Lars Bech Pilgaard og Slowburn på det nye album Freihet, hvor krautrock, no wave, postrock, og fri improvisatorisk jazz trives sammen i bedste velgående” (Lasse Heide Fjordbo, Undertoner)

Musikken tager sit udgangspunkt i den rå frie form og kombinerer et særegent miks af no-wave, avantgarde og eksotisk musik både med og uden tempo. Pladen hylder friheden i moderne musik og sætter lydhørt sammenspil, skrøbelige kvarttoner og dynamisk overskud i scene. Med referencer til tematikker som repetition, isolation og afmagt trækker ‘Freiheit’ klare linjer til LBPs opvækst og fascination af den jyske vestkyst, en fascination også debuten bar præg af. Ligesom på ‘Mammut’ omgiver Pilgaard sig med markante medspillere i form af New jungle Orchestra-bassisten Thommy Andersson, Lars Greve fra Girls in Airports på blæseinstrumenter samt Pilgaards medspiller fra SVIN, Thomas Eiler på trommer.

Pt. lægger Bech Pilgaard i samarbejde med Andreas Pallitsgaard (Pinkunoizu) sidste hånd på Slowburns kommende udgivelse.

Details

Date:
November 28, 2015
Time:
20:00 -23:55
Cost:
70Kr.
Event Categories:
, , ,
Event Tags:
, , ,
Website:
http://stengade.dk

Venue

Spillestedet Stengade
Stengade 18
København N, Nørrebro 2200

Organizer

Kat