Stengades frivillige trækker i arbejdstøjet i januar

Nørrebro 4. januar 2011 Stengades frivillige trækker i arbejdstøjet i januar Det går forrygende for det genopståede spillested Stengade. Januar måned står på pusterum og planlægning, så det frivillige venue kan indtage 2011 i endnu bedre form. Undtagelsen er Rodigans stjerne-performance på Ruba’dub Sundays 16. januar. Spillestedet Stengade er lukket for publikum størstedelen af januar 2011. Folkene bag benytter måneden til at tænke fremad og komme på forkant i forhold til de næste måneders aktiviteter. Langsigtet planlægning og visioner har der nemlig ikke været meget tid til siden åbningen i september tidligere i år. ”Det går vanvittigt godt, og Stengade har fået en hektisk og flyvende start. Vores comeback er gået over al forventning både med hensyn til publikum og vores frivillige, og økonomien ser også fornuftig ud. Nu skal vi have tid til at stoppe op, puste ud og rette blikket længere frem end næste koncert,” siger venue manager Aslak Balle Hansen. Frivillige med fart på Siden september i år har en stor gruppe af frivillige kørt alt fra booking af musik, bardrift, garderobe, PR og istandsættelse af Stengade, der normalt huser fire arrangementer om ugen. Nu skal tre weekender i januar bruges på i fællesskab at evaluere, snakke […]

Pressemeddelelse 7. dec. 2010

Nørrebro 7. december 2010 Billy Cross Band tilbage på Stengade! Den amerikansk fødte blues/rock guitarist Billy Cross, der tidligere har spillet sammen med Bob Dylan og Eric Clapton, gæster Stengade. Lørdag den 18. december går han på scenen for med andre garvede musikere at hylde spillestedet mere end 20 år efter sit første besøg. Dette er samtidigt årets sidst koncert på det nyåbnede spillested. Billy Cross er på tour med et sandt stjerneband bestående af nogle af de bedste danske musikere gennem de sidste 30 år. Billy Cross Band giver koncert på Stengade lørdag den 18. december kl. 20.30. Billy Cross er født på Manhattan, New York, i 1946 og kom første gang til Danmark i 1974 i forbindelse med en koncert på Huset og Christiania. Herefter kom han ofte tilbage til København men tournerede samtidig med musikere og bands som Bob Dylan, Shanana, Topaz og Meat Loaf. Han var således medlem af Bob Dylan’s band fra slutningen af 1977 til foråret 1979 og spillede blandt andet med på Dylans kendte live-plade “At Budokan” fra 1979. Billy Cross og bandets Flemming Ostermann har for mange år siden besøgt Stengade og vender nu tilbage – mere end 20 år efter. Koncerten […]

Pressemeddelelse 29. nov. 2010

Nørrebro 29. november 2010 Christiania i gavehumør på Stengade Christiania  har været  i  gavehumør og foræret  Stengade  en aften med  musik særklasse. Spillestedets hiphop-publikum kan pakke herlighederne ud torsdag den 2. december. En  julegave  fra  ét  musikalsk vækstlags-miljø til et  andet.  Café  Nemoland  i Fristaden  og Spillestedet Stengade går torsdag den 2. december sammen om at præsentere et massivt hiphop-lineup. Det sker efter, at Christiania har foræret Stengade en pose penge i støtte til en speciel juleevent. Overlevelse kræver samarbejde Christianias donation  er et signal om,  at mindre  og økonomisk pressede  spillesteder skal samarbejde for at overleve og få byens musikscene til at trives. Gaven er en anerkendelse af Stengades indsats som et frivilligt-baseret og brugerstyret venue og det hårde arbejde med igen at gøre Stengade koncertklar efter lukningen i 2009. Hiphop – From All of Us 2 All of YOU! Nemoland og Stengade er derfor stolte over at præsentere en ”christmas collaboration” med et massivt hiphop line up: BOOTY COLOGNE [DK] PER V m. Band [DK] JESTER & DON MARTIN [NO] Den københavnske electro-hiphop trio Booty Cologne med Stunn Gunn, Abdullah S. og Tue Track forærer dunkende beats og funky electro-bas, der vil pumpe julestemningen helt op under taget. […]

Pressemeddelelse 31. okt. 2010

Nørrebro 31. oktober 2010 Pirater kaprer Spillestedet Stengade Der bliver lagt op til den helt store temafest, når det seks mand store orkester Dead Men’s Tales torsdag den 4. november huserer på Spillestedet Stengade med piratrock og ægte sørøverstemning. Stengade byder op til piratrock, når københavnske Dead Men’s Tales sætter kursen mod spillestedet for at sprede skrækindjagende sørøverstemning. Bandet lover en original og særpræget live-oplevelse for dem, der tør slå hul på krudt-tønderne og vover at gå planken ud. Aftenens gæster kan på vaskeægte sørøvermanér vove det ene øje og spille terningespil om entréprisen på mellem 10 og 60 kroner. Vælger man ikke at gamble, er prisen i døren 40 kroner. Mere end sørøvermusik Bandet sørger for mere end den musikalske oplevelse, da de altid spiller fuldt udklædt som pirater: ”Vi har en klar intention om at skabe det ultimative piratband med fokus på musikken, men også med fuld knald på vores visuelle optræden. Vi vil give publikum hele pakken,” fortæller Christian Coppola, som spiller harmonika i Dead Men’s Tales. Hele pakken inkluderer alt fra cello til elguitar, når det seks mand høje underholdningsband slår sig løs iført piratuniform. Derfor opfordrer sørøverne også publikum til at finde træbenet frem og […]

Uncategorized

Pressemeddelelse 10. okt. 2010

Nørrebro 10. oktober 2010 ‘Filosopånk’ på Spillestedet Stengade De skrigende halse møder akademisk filosofi, når konceptet Filosopånk indtager Stengade. Torsdag den 14. oktober vil lige dele rå undergrundspunk og tungt tankegods vælte ud af lydanlægget på spillestedet. Afstanden mellem skrigende punk og højpandet filosofi er ikke så stor, som man skulle tro. Sådan  lyder det fra arrangørerne af Filosopånk, der både vil stimulere publikums hjerne og hjerte på Stengade. ”Filosofien er blevet erklæret død flere gange end punken. Men ligesom punken lever og bløder i den danske undergrund, så er filosofien stadig en tankeform, der insisterer på at sige alle de ting, som ingen vil høre,” konstaterer David Cp, filosofi-nørd og forsanger i punkbandet Narkodart, og en af bagmændene bag Filosopånk. Filosofi på gaden Meningen med Filosopånk er at give plads for både det talte ord og punkens skrig. ”Vi vil have filosofien ud på gaden og giver et kvarter i hver time til filosofiske indlæg,” fortæller David Cp og tilføjer: ”Uanset om man har hanekam eller fuldskæg, ryger hjemmerullede eller pibe, skriver bøger eller graffitislogans, er det nødvendigt at stille spørgsmål til det etablerede.” Tre filosoffer er på plakaten og vil smide tankevækkende ord i hovedet på publikum: Pelle […]

Stengade åbner med gratis øl og musik for enhver

Nørrebro 15. september 2010 Stengade åbner med gratis øl og musik for enhver Lørdag 18. september kickstarter Spillestedet Stengade sin seksdages åbningsfestival. Allerede fra den officielle åbning kl. 15 flyder 100 liter gratis øl fra Fuglsang ud af hanerne. I lyset af dagens festlige begivenhed rykker Stengade ud under åben himmel for at byde publikum velkommen med første del af dagens musikalske program. Søndag aften vender RUB A’DUB hjem for atter at sende tung bass igennem kroppen på de danseglade. Når Spillestedet Stengade åbner 18. september står den på non-stop musik fra kl. 15- 05 både lørdag og søndag. Med valgfri “pay as much as you like us”-entré inviteres alle til at komme og opleve det nyrenoverede hus på Indre Nørrebro. ”Vi glæder os helt vildt til at vise resultatet af de mange arbejdstimer, vores frivillige kærligt har lagt i huset. Og naturligvis forventer vi også at få rigtig mange gæster, der støtter Stengade,” udtaler en glad venue manager, Aslak Balle Hansen, som kvitterer med at udskænke 100 liter gratis fadøl fra Fuglsang til de første fremmødte til den officielle åbning lørdag kl. 15.00. Dans, Djs og livemusik i gården Efter den officielle åbning starter festen til tonerne af Bolværket […]

Uncategorized

Stengade åbningsfestival 18.-24. september 2010

Nørrebro 10. september 2010 Stengade åbningsfestival 18. – 24. september 2010 WHITE PONY+VOMIT SUPREME + RUB A’ DUB CREW & GUESTS+WAQAR+ TAKO LAKO + BJONKO & COPENHAGEN CHALGIJA+ LOW PRESSURE+ LADY SMITA & MAFFI+ GROTÆSK+ AK*47 + OD DØDSPRINSEN +BOLVÆRKET+DJ RITA BLUE & BOMBMAUDE+DJ LAND& RONNIE HOTMAN+KARMAKANONEN+HAVBLIK AUDIO+THE ALMOST  WORLD FAMOUS BITSCHSLAP MAGAZINE DANCING COMPETITION+DANS &  LÆR+ AK*47+FLASKEDRENGENE+HAVBLIK AUDIO+SANA BAND-HAKO +SONG TO THE SIREN+DJ MOSH+AT THE JIMMYS +TRAPHIKLYS+ COPENHAGEN KLEZMER BAND+ SPOHR+DJ SOUL JAH+LOGEN D.N.O+GRUNDLYD CPH+SUNES GUTJES+DJ WERNS+KLAES+DRS+SYRE MT MORGENMAD+CALITO+X-RAY+NICO OMEGA+LUCY LIVE+PEACEFULL JAMES+PELLE+PAULO & CARS10 OBS: ALLE artister stiller FRIVILLIGT op for Stengade alle seks åbningsdage. FOR MERE INFO OM ÅBNINGSFESTIVAL KONTAKT VENLIGST: Dorte Hartmann, Mob: 25 14 33 83 Stengades Åbningsbrag! Lørdag den 18. september kl.15 – 05 Endelig kom dagen! Den dag, hvor Stengade skydes i gang med en genre-eksplosion og et inferno af party og passion. Med et virvar af bands og farverige indslag byder huset velkommen til alle jer, som har ventet! Nu er ventetiden ovre: WHITE PONY+VOMIT SUPREME+OD DØDSPRINSEN +BOLVÆRKET +WAQAR+ PLADEVENNERNE+DJ RITA BLUE & BOMBMAUDE+DJ LAND& RONNIE HOTMAN+KARMAKANONEN+HAVBLIK AUDIO+THE ALMOST  WORLD FAMOUS BITSCHSLAP MAGAZINE DANCING COMPETITION White Pony Pop/Electronica/Other White Pony is a producer and DJ-team. Pato Siebenhaar and Lasse Lyngbo are well established names on […]

Uncategorized

Ung og lokal leder sparker liv i spillestedet Stengade

Nørrebro d. 29 juli 2010 Ung og lokal leder sparker liv i spillestedet Stengade Når spillestedet Stengade åbner dørene 18. september, vil 30-årige venue manager Aslak Balle Hansen byde velkommen indenfor. Han er københavner til det inderste, vild med Nørrebro og glæder sig til at invitere lokalmiljøet på besøg. Bag åbningen af Nørrebro-spillestedet Stengade står en større gruppe frivillige, der ikke ville acceptere, at det gamle Stengade 30 lukkede og slukkede. De samlede sig i foreningen Stengade 18, hvis ene formål var igen at åbne et spillested på adressen. ”Heldigvis havde Københavns Kommune det samme ønske og var meget hjælpsomme” forklarer venue manager Aslak Balle Hansen. Han er netop blevet ansat af foreningen Stengade 18. Det er nu hans opgave at sørge for, at Stengade bliver et brugerstyret hus, hvor frivillige unge står i spidsen for arrangementerne. ”Mange frivillige er kommet til, og vi har i den sidste tid arbejdet hårdt for, at åbningen kan blive en realitet. Der skal stadig bygges, males og sættes i stand, så her kan blive lækkert at være for vores gæster. Og så skal vi også lige nå at købe et musikanlæg og et par højtalere,” griner Aslak Balle Hansen. Fra bartender til manager […]

Uncategorized

Spillestedet Stengade åbner 18. september

Pressemeddelelse: Nørrebro d. 27 juli 2010 Spillestedet Stengade åbner 18. september Frivillige kræfter åbner spillested på en af Københavns mest velkendte adresser Nu er der endelig sat dato på, hvornår der igen vil være musik i Stengade. 18. september slår spillestedet dørene op og vil byde sig til som et naturligt rum for den eksperimenterende og innovative musik. Bag åbningen står foreningen Stengade 18, der blev stiftet, da det gamle Stengade 30 lukkede. ”Der var en masse mennesker, der simpelthen savnede dette sted på Nørrebro,” forklarer venuemanager Aslak Balle Hansen. Foreningen blev dannet for at få åbnet spillestedet igen, og heldigvis havde Københavns Kommune det samme ønske. ”Visionen er at bidrage til at gøre Nørrebro til Københavns fedeste bydel ved at bringe kulturelle og sociale arrangementer ud til folk, der bor her, og støtte op om de aktiviteter i lokalmiljøet, der allerede er i gang,” fortæller Aslak Balle Hansen. Nyt navn – samme musik Spillestedet hedder nu Stengade og ikke Stengade 30. Den musikalske profil bliver der dog ikke ændret på. Stengade vil fortsat være et spillested, der koncentrerer sig om undergrunden, nichegenrer og vækstlaget af spirende talenter, som ikke er tilstrækkeligt repræsenteret andre steder på Nørrebro. Venuemanager Aslak Balle […]

Uncategorized